20. januar 2019
Uanset vejret mødes gruppen hver uge for at træne. Træningen er aldrig blevet aflyst.Foto: Allan  Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Uanset vejret mødes gruppen hver uge for at træne. Træningen er aldrig blevet aflyst.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørmen er afgørende for kræftramte mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørmen er afgørende for kræftramte mænd
Hillerød - 09. januar 2019 kl. 03:14
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er den kloge Ole. Jeg ved ikke med ham den anden.

arrow Læs også: Træner: De gør en forskel for hinanden

- Nå, så er det da flot, at du har taget din trøje omvendt på.

Latteren fylder lokalet, mens »kloge« Ole tager den kongeblå løbetrøje med teksten »Mandehørmerne« på ryggen af, vender den om og trækker den over hovedet igen. Det er tirsdag formiddag, og de 10 mandehørmere gør klar til dagens træning med deres træner Ole Harbæk. Selvom det regner, så foregår træningen som altid ude i den friske luft, og i dag går turen i skoven, hvor der skal trænes i terrænet.

Mændene er mellem 50 og 80 år og har alle haft eller har kræft. Allerede inden gruppen er kommet ud af døren, er de første jokes fyret af.

- Fordi vi er mænd, så kan vi glemme at lade være med at tale i den grimme tone, siger 50-årige Mogens Nørtoft.

76-årige Peter Hansen er enig:
- Nogle af de ting, vi siger til hinanden, ville vi virkelig komme i problemer med, hvis vi sagde det uden for denne gruppe. Men her får man bare tilbage i dobbelt dosis. Den fri tone betyder alt, fortæller Peter Hansen.

Okay at have dårlig dag
De to mænd er begge dybt afhængige af gruppen og har været med i cirka halvandet år. Men selvom hele gruppen har kræft til fælles, så fylder sygdommen ikke alt i gruppen.

- Vi taler om det, hvis der er brug for det. Det, der er fedt ved at komme herned, er, at det sgu er okay, at man har en dårlig dag. Det er faktisk helt okay. Jeg har både været oppe og nede og har brugt gruppen, fortæller Mogens Nørtoft, der i slutningen af november 2016 fik konstateret testikel-kræft.

- Jeg har prøvet at komme tilbage på arbejde. Jeg er også blevet fyret, og det er helt okay. Jeg ved ikke, hvorfor min hjerne ikke kan finde ud af det. Jeg er bange for at blive syg. Jeg kan ikke forklare det. Jeg er ligesom vågnet og har fået ind i hovedet, at jeg skal dø en dag. Ja, det skal vi alle sammen, men nu er jeg blevet bange for det. Jeg kommer her, fordi det gør mig glad, siger Mogens Nørtoft.

Gruppen blev oprettet under Kræftrådgivningen Hillerød i marts 2017. Tre gange har gruppen oplevet dødsfald.

- Det er selvfølgelig svært. Men vi har nok accepteret, at det er en mulighed. Det handler om ikke at ødelægge de gode dage ved at bekymre sig over døden, siger Peter Hansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk