12. juni 2021
Der blev gravet en række store huller til bruge for trampoliner. Foto: Kenn Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

Der blev gravet en række store huller til bruge for trampoliner. Foto: Kenn Thomsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerøds ungdom skaber deres eget sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerøds ungdom skaber deres eget sted
Hillerød - 16. maj 2021 kl. 10:15
Af Mikkel Kjølby

Det skal være slut med triste teenagere og unge mennesker sidende på børneværelset med wifien som eneste kontakt til omverdenen.

arrow Læs også: Street-Lab får 20.000 kroner til pilotprojekt

Corona-nedlukningerne har sat sig præg på ungdomslivet i Hillerød, men nu tager ungdommen selv fat.

150 unge mennesker brugte en del af deres lørdag på at male graffitivæg, bygge skateramper, grave ud til trampoliner, forme et musiklokale og meget mere. Det skete med smil på læberne til tonerne af pumpende musik.

- Det er vigtigt, at de unge mennesker selv er med i denne proces. Det giver et medejerskab, forklarer Søren Lerche lærer på Grundtvigs Højskole og deltidsansat i Hillerød Kommune for at stå for Street Lab.

Det hele startede med en undersøgelse tilbage i 2015. Det som de unge efterspurgte var at få et samlingssted, hvor man kunne mødes på tværs af passioner og baggrunde.

Grundtvigs Højskole satte eleverne i faget »Gør en forskel« til at arbejde målrettet med at skabe sådan et sted. I første omgang blev det i en fabriksbygning på Milnersvej, men det er fraflyttet, da der skal etableres en frikirke på grunden. I stedet har man fået stillet en grund tilrådighed ved tennishallen og midlertidig adgang til Ungdomskulturhuset lige ved siden af.

- Vi skal være i Ungdomskulturhuset det næste års tid, indtil vores eget sted står klar. Til den tid kan Ungdomskulturhuset bruge vores sted, og vi kan bruge deres, forklarer Søren Lerche.

Tiden i fabriksbygningen er brugt som en slags laboratorium.

- Vi startede det, vi kalder »Street-Lab Hillerød multipark«. Det har de sidste år været et laboratorium, hvor vi har afprøvet, udviklet erfaringer og ideer til hvad en kommende multipark kan indeholde.

Ved hjælp af tidligere støtte fra FFD og andre fonde har vi gennem fire år opbygget en café, bygget skateboardramper, træningslokale, genbrugslokale, delt mad ud til familier på kontanthjælp to gange om ugen, lavede fester, konferencer, fællesspisninger, undervisning og meget mere, fortæller Søren Lerche.

Men alt dette blev der sat en midlertidig stopper for med udbruddet af corona-virussen. I lørdags tog de unge mennesker revanche.

- Der har været meget fokus på de unge menneskers trivsel under nedlukningerne. Nu tager de selv hånd om det. De skal skabe deres eget sted, siger Søren Lerche.

Multiparken bygges op som en containerby på græsplænen ved tennishallen.

Godt 150 unge mennesker dukkede op for at give en hånd med. Grundtvigs Højskole havde samme weekend en evnet i Adventure Parken 500 meter fra tennishallen. På skift gik eleverne fra højskolen over for at give et nap med i halvanden times tid. Det hele kulminerede med musik og helstegt lam om aftenen i adventureparken.

- Vi ønsker at højskolens værdier om medborgerskab, demokratisk dannelse og folkeoplysning indgår som en central del af denne byggeproces, som starter nu og løber mange år frem. Formålet er at medborgerskab og demokratiske dannelse er en del af Multiparkens DNA, forklarer Søren Lerche.

arrow Street Lab pakker ned: - Nu glæder vi os til den nye multihal
27. januar 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:00
arrow Millioner til ny multipark: Nu kan vi trykke på startknappen
11. december 2020 kl. 09:04 Opdateret: kl. 17:47
Hvor langt tror du Danmark når ved EM