19. juli 2018
Gustav Salinas' nye fitnesscenter skal rumme mere end bare fitness. Nu har han kastet sig ud i at være mentor for unge, der har det svært. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Gustav Salinas' nye fitnesscenter skal rumme mere end bare fitness. Nu har han kastet sig ud i at være mentor for unge, der har det svært. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gustav Salinas er mentor for unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gustav Salinas er mentor for unge
Hillerød - 07. juli 2018 kl. 06:06
Af Camilla Fræhr Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste kender ham nok fra realityprogrammer som »For lækker til love«, »Divaer i junglen« og »Dagens mand«, men efter otte år i spotlyset er 27-årige Gustav Salinas trådt ud af den stormfyldte reality-verden, og han er nu kendt for mere end blot sin optræden på tv. Lokalt er han kendt som den nye »fitnesskonge« på Lokesvej. Men Gustav Salinas' nye fitnesscenter er ikke blot fitness, hvis man spørger ham selv. Nu vil han også være mentor for unge, der har det svært. Det skal være en del af hele hans koncept med, at hans center er mere end bare fitness.

- Vi har indimellem nogle unge mennesker i samfundet, som har svært ved at trives, og som bliver kigget lidt skævt på. Nogle gange har man bare brug for at få at vide, hvordan man skal gøre tingene. Den tjans vil jeg gerne tage, siger Gustav Salinas og fortsætter:

- Jeg nyder at kunne se mennesker forandre sig. Jeg kan godt lide at få folk til at vokse. At plante et frø og se det vokse sig til et stærkt og solidt træ. Det er dejligt, siger Gustav Salinas.

Og projektet er allerede i fuld gang.

- Jeg har en medarbejder, som ikke har kunne få job, og som måske er lidt intens, men som fungerer fantastisk her. Jeg er så glad for hende. Det eneste hun har brug for er at føle, at hun er vigtig. Nu har vi gjort hende til »poolmester«, så hun har ansvaret for, at tallene er rigtige. Hun føler, at hun står til ansvar for noget, og det fungerer rigtig godt. Jeg kan se glæden i hendes øjne ved bare at gøre hende til »poolmester«, siger Gustav Salinas.

Gustav greb chancen for at overtage et to år gammelt fitnesscenter, som ikke kunne løbe rundt. Han tog lån i københavnerlejligheden og i bilen for at realisere sin drøm om eget træningscenter. En chance som han ikke fortryder.

- Det er en chance, jeg aldrig nogensinde får igen, så jeg går »all in«. Jeg prøver at fortælle til Hillerød, at jeg er her for at kunne gøre det endnu bedre. Jeg vil skabe bedre rammer end nogle af de andre centre. Vi er ikke bare en kæde, vi er et sted, hvor du kan få det hele, siger Gustav Salinas.

Desuden arbejder Gustav Salinas på at få et ekstra stoppested ved Lokesvej, så det er nemmere at komme dertil. Det er et forslag, som formanden for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, Dan Riise (V), er begejstret for:

- Jeg har prøvet at få lavet et stoppested der i mange år. Det vil også gavne dem, som skal ud på Hillerød Sportsrideklub. Jeg synes, det er en rigtig god idé. Sidste gang røg forslaget, fordi det er for dyrt, da der også skal laves fortov og et sted, hvor bussen kan holde ind. Vi skal ind i budgetforhandlinger snart, og hvis der er mulighed for noget der, så taler vi om, hvad der er smart at gøre først, siger Dan Riise.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk