28. september 2020
Hillerød Kommune overvejer at opsige aftale med TUBA, der giver unge mellem 25-35 år, der er vokset op med et misbrug i den nærmeste familie mulighed for gratis rådgivning og terapi. Foto: Kenn Thomsen
Hillerød Kommune overvejer at opsige aftale med TUBA, der giver unge mellem 25-35 år, der er vokset op med et misbrug i den nærmeste familie mulighed for gratis rådgivning og terapi. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis terapi til børn af misbrugere kan blive sparet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis terapi til børn af misbrugere kan blive sparet væk
Hillerød - 05. august 2020 kl. 17:12
Af Joachim Christensen

For at mindske de psykiske belastninger for unge, der er vokset i hjem, hvor forældrene er alkoholikere eller har haft et andet misbrug, har Hillerød Kommune en samarbejdsaftale med foreningen TUBA.

arrow Læs også: Danielle voksede op med en mor, der drak: - Jeg havde ikke tid til at tage mig af selv

Kommunen betaler årligt 235.000 kroner for at 25-35 årige borgere i kommunen kan få gratis terapeutisk behandling, men det tilbud kan risikere at forsvinde.

Det er med som et spareforslag til de kommende budgetforhandlinger at opsige aftalen.

Det er til trods for, at det beskrives, at samarbejdet er forløbet planlagt, og 15-20 borgere har været i et forløb i foreningen. De oplever, at der er sket en positiv forandring i deres hverdag.

Formand for Udvalget for Omsorg og Livskraft, Christina Thorholm (RV), begræder, at tilbuddet kan blive sparet væk.

- Jeg er ked af, at det er et af spareforslagene, men det er de vilkår, vi har besluttet, at vi har. Det vil helt klart have en betydning for folk. Når vi har mødtes med nogle af dem, er det så gribende, de beskrivelser de giver, siger hun.

Hvert udvalg i kommunen skal foreslå besparelser på to procent af budgettet på deres område.

Kan koste senere
Er man mellem 14 og 24 år, så kan man stadig benytte sig af rådgivning i TUBA. Det er finansieret på anden vis gennem Socialstyrelsen. Men Marc Krabbe-Sørensen, der er regionsleder for TUBAs afdelinger på Sjælland, mener ikke, at behovet for hjælp stopper i den alder.

- Vi ved, at bare fordi, man er fyldt 25, så forsvinder belastninger gennem opvækst med misbrug ikke. Det kan være nogle andre temaer i forhold til selv at indgå i en nær relation og skabe en familie, siger han.

Han påpeger, at tilbuddet også skal ses som forebyggelse af fremtidige problemer, der kan være en økonomisk belastning for kommunen.

- Jeg er rigtig, rigtig ærgerlig på de unges vegne, hvis det bliver gennemført, og de så ikke længere har den mulighed for at få hjælp. Det er jo relativt få midler ud af et budget, og det kan betyde udgifter til sygedagpenge eller andre sideeffekter, der kommer til at koste kommunen på andre punkter. Vi ved, at relativt korte beløb i TUBA kan have afgørende betydning for, at de bliver bedre til at mestre deres eget liv og fungere bedre psykisk og i sociale relationer, siger Marc Krabbe-Sørensen.

Udover Hillerød har TUBA en samarbejdsaftale med Helsingør Kommune. Det er kun indbyggere i de respektive kommuner, der er omfattet af de gratis tilbud.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?