25. september 2021
Der blev arbejdet flittigt i den gamle gymnastiksal, da frivillige fra Gadevang Klatring gik i gang med at renovere salen, der skal være klubbens nye samlingssted. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der blev arbejdet flittigt i den gamle gymnastiksal, da frivillige fra Gadevang Klatring gik i gang med at renovere salen, der skal være klubbens nye samlingssted. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel gymnastiksal bliver nyt klatrecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gammel gymnastiksal bliver nyt klatrecenter
Hillerød - 05. november 2018 kl. 04:46
Af Camilla Fræhr Hansen og Anne-Mette Rasmussen

Ekkoet fra et koben, der banker løs på en gammel gymnastikbom, klinger udover sal to på Hillerødsholmskolen, hvor tre håndfulde børn og voksne er trukket i arbejdstøjet for at give den gamle gymnastiksal en makeover. Gammelt tapet og puds drysser ned på gulvet, og udenfor salen vokser bunken af brugte byggematerialer, der skal køres væk.

Gadevang Klatring har siden opstarten i 2012 haft trange kår i små lokaler i Asylet i Gadevang. Men nu er der mere plads på vej, og i weekenden gik bestræbelserne på at omdanne Hillerødsholmskolens gamle gymnastiksal til nye klublokaler og bouldering-klatrecenter i gang.

- Vi skal have gjort gymnastiksalen klar, inden vores entreprenører rykker ind og bygger klatrevæggene. Vi skal fjerne alle rester af gymnastikredskaber, og så skal der males lofter og vægge, siger John Hemberg, der er bestyrelsesmedlem hos Gadevang Klatring og ansvarlig for weekendens forløb.

Gadevang Klatring har indgået et samarbejde med Hillerødsholmskolen om at omdanne den gamle gymnastiksal til et moderne klatrecenter med bouldervægge. For klatrere fra hele Nordsjælland samt for skolens elever.

- I sådan en proces er det vigtigt med et godt samarbejde med skolen, og det må man sige, vi har. Det er helt sikkert. De har en forståelse for, at vi både har en pædagogisk- og en idrætsmæssig tilgang, siger Mikael Holm Conner, der er formand for Gadevang Klatring.

Det idrætsmæssige giver næsten sig selv. Ungerne skal klatre og være aktive i rummet. I forhold til den pædagogiske tilgang, så har Gadevang Klatring en interesse i at arbejde med folks trivsel.

- Når man klatrer bouldering, så handler det om problemer, så man løser faktisk problemer ved at klatre. Der er også noget, som hedder klatreterapi. Vi bruger det sammen med skolen i understøttende undervisning. Det bliver et ekstra trivselslokale. Det skal ikke kun bruges til klatring, men også i forbindelse med trivsel for skolens 700 elever, siger Mikael Holm Conner, der også er trukket i arbejdstøjet for at give et nap med denne weekend.

Han glæder sig til, at det nye klatrecenter står færdigt, og Gadevang Klatring kan tilbyde både gamle og forhåbentlig også mange nye medlemmer større, bedre og mere udfordrende faciliteter.

- Det største problem er nok, at vi er enormt utålmodige. Det skal være nu og ikke i morgen. Men vi regner med at være klar med faciliteterne til februar, og hvis tidsplanen holder, kan vi åbne for medlemmer og klatring omkring marts eller april, siger han.

Samlet set løber projektet op i 1,3 millioner kroner, heraf har Hillerød Kommune bevilget de 400.000. For at Gadevang Klatring kan komme helt i mål med sit projekt, der også rummer et klublokale med lille køkken, mødebord og hyggemøbler, mangler klubben 150.000 kroner.

- Som det ser ud nu, så har vi penge til klatrevæg og madras. Det har vi, fordi Hillerød Kommune har bevilliget 400.000 kroner til projektet, men vi mangler penge til klatregreb og volumer. Det er i runde tal 150.000 kroner, siger Mikael Holm Conner.

Planen for, hvordan de penge skal komme i hus, er allerede lagt.

- Vi er ved at lave låneaftaler med DGI og Dansk Klatreforbund. Vi er i gang med en ansøgningsproces. Det betyder, vi kommer af sted med lidt lån fra starten af, men det er ikke mere, end vi regner med, at vi kan dække det ind igen med de medlemmer, som vi har og får, siger John Hemberg.

Stemmer du til kommunalvalget i år?