13. december 2019
Leo Knudsen (tv) modtog onsdag sammen med Carsten Larsen (i midten) Hillerød Kommunes Kulturpris. Prisen blev overrakt af næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget, Dragan Popovic. Foto: Mette Kragh Faurholdt
Leo Knudsen (tv) modtog onsdag sammen med Carsten Larsen (i midten) Hillerød Kommunes Kulturpris. Prisen blev overrakt af næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget, Dragan Popovic. Foto: Mette Kragh Faurholdt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gamle kendinge deler årets kulturpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle kendinge deler årets kulturpris
Hillerød - 21. november 2019 kl. 21:26
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I tyve år er kulturprisen, der er stiftet af Hillerød kommunes Kultur- og fritidsudvalget, blevet uddelt til en person eller en gruppe, der har gjort en særlig indsats for kulturlivet i Hillerød. Som noget særligt blev prisen onsdag aften uddelt til hele to personer, nemlig direktør for Royal Stage, Carsten Larsen og ildsjælen, tidligere kulturdirektør, Leo Knudsen.

arrow Læs også: Musikpris til talent med begge ben på jorden

- De får prisen i fællesskab, både fordi de begge har og har haft stor indflydelse på kulturlivet i Hillerød, men også fordi de er eksemplariske i deres samarbejde omkring at støtte og skabe kultur til stor glæde og gavn for Hillerøds borgere, sagde næstformand i Kultur- og fritidsudvalget, Dragan Popovic (V), da han holdt tale for prisvinderne onsdag aften.

Carsten er kulturdynamo

Prisen blev som altid uddelt i forbindelse med årets kulturtræf.

- Carsten, du er jo en mand, der er med i stort set alle større kulturarrangementer her i Hillerød. Du er med til at tegne kulturlivet her og er vel det, man kunne kalde en »kulturdynamo«, sagde Dragan Popovic til Carsten Larsen og nævnte blandt andet den store Leonardo di Vinci udstilling i Gallerierne, Dalí udstillingen i forbindelse med Hillerød Kunstdage samt et stort arbejde i udviklingen og afviklingen af Hillerød Slotssø Byfest, som Carsten Larsen har stået for.

- Men du har også været og er en stor støtte for frivilligheden i Hillerød og har i mange tilfælde hjulpet til, når de frivillige har haft brug for en hjælpende hånd til deres kulturarrangementer. Carsten, du er en stor inspiration for os alle, sagde Dragan Popovic, inden han vendte sig mod Leo Knudsen.

- Din sans for netværk, forbundethed og at skabe engagement og samarbejde er helt i særklasse. Du er en eminent katalysator i forhold til at forene interesser. Du gør aldrig tingene alene - det er altid i fællesskab med andre. Jeg har hørt fra en pålidelig kilde, at du i særlig grad blev udlært til samarbejdets kunst i forbindelse med Joachims bryllup med Alexandra. Her havde du eftersigende mere end 40 arbejdsgrupper og fik det her kæmpe arrangement op og stå, sagde Dragan Popovic.

Han nævnte, at Leo Knudsen blandt andet var med til at skabe børnekulturdagene, som kørte over 10 år, ligesom han har været en drivkraft i renoveringen af fiskespringvandet, omdannelsen af Torvet, etableringen af kulturnatten og afviklingen af den første Hillerød Slotssø byfest. Både Carsten Larsen og Leo Knudsen har desuden været aktører i oprettelsen af Hillerød Byforum og etableringen af et kommende hus til Mastodonterne, sagde Dragan Popovic, der fremhævede parrets evne til at samarbejde.

Glade for at dele

Og det er Carsten Larsen enig med ham i.

- Jeg var glad og stolt over, at jeg fik lov til at dele den med Leo. Man kan ikke forestille sig en bedre person til at modtage prisen. Sammen kan vi få ting til at ske. Vi kan omsætte ord til handling, og vi komplimenterer hinanden super godt. Leo er meget stærk i det skrevne og det politiske, hvor jeg tænker kreativt og i løsningsmodeller, sagde Carsten Larsen.

Det er Leo Knudsen helt enig i. Han glæder sig også over at dele prisen med Carsten Larsen.

- Jeg er meget glad for, at udvalget har valgt os, men jeg er specielt glad for, at Carsten fik prisen, for Carsten er en fantastisk person for Hillerød kommune. Vi får ikke kun ideerne eller samler dem op, men vi gennemfører dem som regel også. Det er fordi, vi ikke tager nej som et svar men i stedet forsøger at bearbejde tingene, så de kan lade sig gøre.

De tog modtog hver en buket blomster, et indrammet værk og 1000 kroner.

grafik køb billede