21. august 2019
15-årige Borna, som er ramt af astma, kan ikke holde ud at opholde sig i familiens lejlighed i Horsevænget. Han er  genhuset i en pavillon på grund af en vandskade i lejligheden, som Hillerød Kommune mener er skimmelfri. Det tvivler familien på. Foto: Allan Nørregaard
15-årige Borna, som er ramt af astma, kan ikke holde ud at opholde sig i familiens lejlighed i Horsevænget. Han er genhuset i en pavillon på grund af en vandskade i lejligheden, som Hillerød Kommune mener er skimmelfri. Det tvivler familien på. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frygter skjult skimmelvækst i lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygter skjult skimmelvækst i lejlighed
Hillerød - 15. februar 2019 kl. 07:51
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ines Hukman bor i en af de lejligheder i Horsevænget, hvor der ikke er fundet skimmelvækst.

arrow Læs også: Beboere vil væk fra Horsevænget

Men hun frygter, at den sundhedsfarlige svamp gemmer sig i lejligheden, hvor hun har boet siden juli 2017 med sine to sønner på 13 og 15 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Siden familien flyttede ind har hendes ældste søn Borna udviklet astma, og Ines Hukman selv har døjet med kraftige hovedpiner.

- Borna var tit syg, og var ofte fraværende fra skole. Han brugte to forskellige typer astmamedicin, og vågnede hver dag op med hovedpine og smerter i brystet. Han hostede meget og var altid træt, fortæller Ines Hukman om sin søn.

Som Frederiksborg Amts Avis skrev i går, har familien siden 17. januar været genhuset i en pavillon, på grund af en vandskade i lejligheden. Den skete i forbindelse med skimmelrenovering i de andre lejligheder i opgangen, som er i gang i disse måneder.

I de tre uger i pavillonen har hverken Ines Hukman eller hendes søn mærket nogle symptomer.

Derfor frygter Ines Hukman, at også hendes lejlighed er ramt af den usynlige skimmelvækst, selv om Teknologisk Institut undersøgte den i 2017 og ikke fandt tegn på skimmelvækst. Ifølge Ines Hukman var det en undersøgelse af synlig skimmelvækst, hvor der ikke blev taget prøver under tapeter osv.

- Min lejlighed var renoveret, da jeg flyttede ind, men jeg er i tvivl, om der blev grundigt saneret for skimmelsvamp, siger hun, som også undrer sig over, at der i lejlighedens stue er et hul ned til lejlighedens under. Hullet er bare fyldt op med isoleringsmateriale.

Hillerød Kommune skriver i en mail til Frederiksborg Amts Avis om Ines Hukmans lejlighed, at »Teknologisk Institut har i deres rapport ikke vurderet, at der er begrundet mistanke om skjult skimmelsvampevækst i dette lejemål, dog etableres ventilation i lejemålet«.

- Jeg tror ikke, at alt er ok i min lejlighed. Rapporten siger, at der ikke er svamp i min lejlighed. Men alle naboerne har svamp, siger Ines Hukman.

Ifølge oplysninger fra Hillerød Kommune er der konstateret skimmelvækst i fire af seks lejligheder i opgang 35. En lejlighed er netop blevet undersøgt af Teknologisk Institut, som endnu ikke er færdig med sin rapport.

På etagen under Ines Hukmans lejlighed, i lejligheden 2. th, bor Amola Kracunovic, som Frederiksborg Amts Avis skrev om torsdag.

Denne lejlighed blev også erklæret fri for synlig skimmelvækst i 2017.

Dengang fik de 87 lejligheder i Horsevænget farver. Rød, gul og grøn. Rød og gul betyder, at der er skimmelvækst i lejligheden. Grøn betyder, at der ikke er noget, og Amola Kracunovics lejlighed var en af de grønne, selv om der i hendes stue var en stor vandskade fra en tagrenovering i 2017. Vandskaden var er aldrig blevet ordentligt repareret.

- Hvordan kunne jeg være grøn, når jeg havde en kæmpe vandskade i stuen, siger Amola Kracunovic, som flere gange rykkede for at få repareret væggen i stuen, og også fortalte Hillerød Kommune, at både hun og hendes datter oplevede hovedpine og hoste.

Efter to år skete der endelig noget i januar i år. Hillerød Kommune skriver i en mail til Frederiksborg Amts Avis, at Hillerød Kommune på baggrund af lejers bekymringer af indeklimaet valgte at foretage en opfølgende undersøgelse af lejligheden.

Det skete 23. januar, hvor en medarbejder hos Teknologisk Institut gennemgik lejligheden, og denne gang også kiggede under tapetet og bag fodpanelerne. Og der gemte skimmelvæksten sig flere steder i lejligheden. Vurderingen er, at det blandt andet skyldes vandskaden. Instituttet anbefaler, at beboerne genhuses og lejligheden skimmelrenoveres.

Som Frederiksborg Amts Avis skrev torsdag, er Amola Kracunovic og hendes datter nu flyttet hjem til Amolas far, mens hun overvejer, om hun vil tage imod tilbuddet om genhusning i en anden lejlighed i Horsevænget. Og hun undrer sig over, at Hillerød Kommune ikke bare renoverer alle lejlighederne.

- Jeg synes, de burde tage fat i alle lejligheder. Det hele er jo bygget på samme tid. Hvorfor skulle der ikke være skimmel over det hele, siger hun.

arrow Horsevænget renoveres frem til 2020
26. november 2018 kl. 10:06 Opdateret: kl. 20:52
arrow Regning for skimmelsvamp på 32 millioner kroner
29. august 2018 kl. 05:41 Opdateret: kl. 21:59
arrow Skal finde op mod 22 millioner til skimmelsvamp i bebyggelse
21. april 2018 kl. 05:47 Opdateret: kl. 10:12

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede