22. september 2020
Ekspert i digital kommunikation William Atak forklarer, at den grove tone på sociale medier i debatten om Hillerød Forsyning ikke bør komme som en overraskelse. Det handler om borgernes penge, og foregår bag en skærm, hvor der er givet slip på hæmningerne. Pressefoto
Ekspert i digital kommunikation William Atak forklarer, at den grove tone på sociale medier i debatten om Hillerød Forsyning ikke bør komme som en overraskelse. Det handler om borgernes penge, og foregår bag en skærm, hvor der er givet slip på hæmningerne. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsyningsdebat koger over på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsyningsdebat koger over på Facebook
Hillerød - 05. september 2020 kl. 07:02
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Beskyldninger, misforståelser og vildledninger. De lokale facebookgrupper i Hillerød er kogende i disse uger, og det er især en betændt debat om Hillerød Forsyning, der får facebookkrigerne til at fare til tasterne.

arrow Læs også: Ny ansat skal forbedre forsyningens image

I gruppen »Politik i Hillerød« skrev administratorerne for nylig ud til medlemmerne, at der gentagne gange har været overtrædelse af gruppens regler angående tone, personangreb og debatter, der kører af sporet.

Andre steder oplever borgere at få slettet deres opslag, mens nogle føler, de uretmæssigt er blevet udelukket fra grupper, der burde kunne rumme debat.

Byrådsmedlem Peter Frederiksen (V) skrev torsdag i en kommentar i facebookgruppen Politik i Hillerød, at han pr. mail var blevet truet med en advokat af Rasmus Visby, den lokale borger, der har gravet i lønforhold med mere i Hillerød Forsyning. Det skete efter Peter Frederiksen havde skrevet, at der forelå både en politianmeldelse og et anklageskrift mod Visby, der anså opslaget som injurierende og derfor reagerede. Ifølge Peter Frederiksen var der tale om en uskyldig fejl. Rasmus Visby er ikke sigtet i sagen, og deltog ikke selv i debatten i facebookgruppen.

Generelt for debatten om Hillerød Forsyning gælder det altså, at tonen er hård og den gensidige forståelse forsvindende lille.

Vi har spurgt ekspert i digital kommunikation og såkaldte shitstorme William Atak om, hvorfor debatten om Hillerød Forsyning, der har fået kritik for høje direktørlønninger og dyre firmabiler, fortsat kører på så højt et blus. Han peger på, at det handler om borgernes penge, og at grovheden forværres, når samtalen foregår med en computerskærm mellem debattørerne.

- Shitstorms opstår især, når det rammer vores egen pengepung. Når en offentlig myndighed og forsyningsselskabet bruger af borgernes penge, så er det jo byrådsmedlemmers ansvar at sikre, borgerne har tillid til selskabet. Politikerne er nødt til at gøre noget både af politiske grunde og personlige grunde for at opnå genvalg, siger han.

Og når diskussionen så sker på skrift, så er hæmningerne ikke altid de samme.

- I Danmark giver vi udtryk for ret grove holdninger, når vi sidder bag et tastatur. Vi ville ikke gøre det ansigt til ansigt. Det som foregår digitalt er, at vi føler os mere trygge, og vi giver slip på os selv. Ofte er det på grænsen af injurier, det der bliver skrevet, siger han.

Online kredser mange af kommentarerne også om Hillerød Forsynings politianmeldelse af Rasmus Visby. Politianmeldelsen har blot givet mere ilt til flammerne under forsyningen, og derfor var det rent krisekommunikativt ikke en god beslutning at foretage politianmeldelsen, mener William Atak.

- Politianmeldelsen gør bare, at shitstormen bliver større. Med digitale briller, så bør man ikke reagere på alt, der foregår. Men når det gælder ærekærhed for virksomheden eller beskyttelse af personalet, så kan man være nødt til at gøre noget. Det er en ekstremt svær balance, men det kaster bare yderligere benzin på bålet, siger han.

Og hvad skal Hillerød Forsyning og dens bestyrelse, der består af byrådsmedlemmer så gøre for at slippe ud af den storm, der har ramt dem i 2020, og som har fortsat gennem hele året som en vedvarende modvind, selvom det for nylig blev meldt ud, at topledelsen slankes, og firmabilordningen afskaffes.

- Hvordan kommer man ud af en shitstorm? Hvis det er folkets kamp mod eliten, så er der virkelig ikke meget at gøre. For at bremse shitstormen er man nærmest nødt til at ignorere den. Folket vinder, fordi der simpelthen ikke er så meget fornuft i handlingerne set fra deres side, forklarer William Atak.

arrow Fyret direktør beholder løn og firmabil i et år
02. september 2020 kl. 05:04 Opdateret: kl. 17:13
arrow Lige nu: Spørg løs om Hillerød Forsyning
27. august 2020 kl. 19:45 Opdateret: kl. 14:21
arrow Chat med Klaus Markussen om Hillerød Forsyning
26. august 2020 kl. 19:02 Opdateret: kl. 16:20
Har debatten om sexisme taget overhånd?