20. juli 2018
Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag: Kommune skal selv sælge Dyremosegårdgrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag: Kommune skal selv sælge Dyremosegårdgrunde
Hillerød - 12. juli 2018 kl. 05:37
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Kommune skal bruge 11 millioner kroner på at byggemodne Dyremosegård og sælge byggegrunde til familier, der vil opføre drømmehuset på jordstykket uden for Skævinge. Det foreslår Dan Riise (V).

- Det kunne være en rigtig god måde at få startet Dyremosegård op på. Hvis vi kickstarter det på den her måde, kan det være nogen vil se, at det kan faktisk kan lade sig gøre at sælge en grund i Skævinge, siger Dan Riise, som forestiller sig, at det kommunale projekt i første omgang skal gøre cirka 25 grunde klar til salg.

- Det er selvfølgelig penge, der skal bevilges, men de kommer jo hjem igen, når grundene bliver solgt. Hvis man starter med et lille område, er det ingen katastrofe, hvis kun de ti grunde bliver solgt til at starte med, siger han.

Dan Riises forslag er et af mange ønsker til det kommende budget. I budgetforslaget, som er i høring, skriver forvaltningen, at der ikke har været nogle tilfredsstillende bud fra udviklere eller entreprenører på jorden, der har været i udbud siden oktober 2016.

Hillerød Kommune købte jorden af den daværende gårdejer Poul Jensen allerede i 2007, for 80,6 millioner kroner. Købet gav anledning til både et Operation X-program og en tur i Tilsynet, der skulle afgøre, om Hillerød Kommune har betalt overpris for jorden. Tilsynet endte dog med at konkludere, at Hillerød Kommune havde handlet korrekt.

Siden da har ingen budt på grunden - ikke før en gruppe idealister i selskabet Bæredygtig Bosætning Nordsjælland i 2016 ville købe Dyremosegård og opføre et stort økologisk bysamfund med plads til 800 beboere, der skulle bo i bæredygtige lerhuse. Køberne ville dog kun betale 32 millioner kroner for cirka 92 procent af jordstykket, og politikerne sagde nej tak. Et nyt bud fra selskabet på 16 millioner kroner for et reduceret projekt, udløste endnu et nej fra politikerne.

Det fremgår ikke af forslaget, hvor mange penge kommunen vil kunne få ind på salget ved at springe udviklerledet over og selv sælge grundene, men ejendomsmægler Oskar Kure Lenau fra EDC Hillerød vurderer, at en grund på Dyremosegårds jorde vil kunne sælges for et sted mellem 1 og 1,3 millioner kroner.

Borgmester Kirsten Jensen (S) synes godt om Dan Riises idé, men ved ikke, hvor pengene til byggemodningen skal findes på et anlægsbudget, der i forvejen er under pres.

- Idéen er født ud fra et ønske om at se, om vi kan gøre noget mere for at fremme udviklingen i den del af Skævinge. Man kan sige, at det her kunne være en fødselshjælper. Om vi finder pengene til det den her gang skal jeg ikke kunne sige, men i sig selv er det en markering af, at vi er meget imødekommende overfor et forslag, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk