14. oktober 2019
Der er lagt op til et hotel med et helt andet udseende end det, der tidligere er blevet diskuteret af borgere og politikere. Tegning: Mikkelsen Arkitekter
gallery icon

Se billedserie

Der er lagt op til et hotel med et helt andet udseende end det, der tidligere er blevet diskuteret af borgere og politikere. Tegning: Mikkelsen Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag: Hotel bygges i fire-fem etager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag: Hotel bygges i fire-fem etager
Hillerød - 23. november 2018 kl. 03:16
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne i Økonomiudvalget kunne lide, hvad de så, da de onsdag diskuterede de nye foreløbige skitser til et hotel på Markedspladsen i Hillerød. Tegningerne er endnu kun et volumenstudie, der viser de tænkte højder og bredder, men altså ikke noget om mursten, facader, vinduer eller andre detaljer.

arrow Læs også: To veje for hotel på Markedspladsen

Men det står klart, at bygherre og arkitekter har lyttet til politikerne i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget, der for nogle uger siden enstemmigt sagde nej til de tegninger og den lokalplan, der på det tidspunkt var grundlaget for projektet.

Siden har arkitekterne tegnet et nyt projekt, der blev fremlagt for byrådspolitikerne på et møde mandag, hvor også repræsentanter fra bygherren, PFA Ejendomme, var til stede.

- De foreløbige skitser viser noget om volumen, højder og tanker, og dem er jeg vild med, siger formand for Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget, Dan Riise (V) og fortsætter:

- Der er lagt op til fire etager ud mod Slangerupgade og fem længere inde med en passage ind imellem og en række af butikker hele vejen ned ad Slangerupgade. Jeg kan godt lide, at højden er blevet mindre, og at det er en anden type bygninger og en anden arkitektur. Vi er ikke begyndt at diskutere, hvor store vinduerne skal være, hvad farve og hvilke materialer, vi skal have, men jeg synes, vi starter det rigtige sted, siger Dan Riise.

Borgermøde i januar
Politikerne har godkendt en procesplan for arbejdet med lokalplanen. Heri er der lagt op til et borgermøde allerede den 3. januar, hvor bygherre og arkitekter præsenterer det nye forslag. Herefter skal projektet diskuteres i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget, inden lokalplansforslaget i begyndelsen af juni sendes i høring. Hvis planerne holdes, kan lokalplanen blive vedtaget af byrådet den 30. oktober næste år.

SF: Godt med lang proces
At der nu er god tid til at arbejde med det nye projekt og til at inddrage borgerne glæder SFs Peter Langer, der hele vejen igennem har været imod højden på hotelprojektet:

- Vi er godt tilfredse med processen, og at hele udvalget har valgt at lytte til SF og alle de borgere, der var imod. Vi kan ikke andet end at være foreløbigt tilfredse, også med køreplanen, hvor vi inddrager borgerne meget mere nu. Det er kun skitser, og der er intet, der er afgjort endnu. Jeg glæder mig til flere og gode diskussioner i udvalget og med borgerne, siger Peter Langer.

Hurtige til at sadle om
Hos arkitektfirmaet Mikkelsen Arkitekter ser direktør Stig Mikkelsen nu fremad:

- Vi er super glade for den positive tilbagemelding, vi har fået fra kommunen på vores nye forslag. Gennem hele processen har vi været i god dialog, og da vi kunne fornemme, at der var en modstand, har vi hurtigt kunne sadle om, fordi vi kendte stedet og situationen godt. Det, vi er kommet med nu, er nogle overordnende ideer til, hvad man kunne gøre, og vi glæder os til at fortsætte dialogen og den videre behandling i kommunen.

Er du overrasket over, at udvalget sagde nej til det tidligere projekt?

- Vi har arbejdet ud fra, at det var det projekt, vi i sin tid præsenterede, som vi skulle arbejde videre med. Men jeg har fuld forståelse for der, hvor vi er nu. Jeg tror, det bliver rigtig godt, siger Stig Mikkelsen.

PFA Ejendomme vil endnu ikke svare på spørgsmål om hverken tegninger eller projektet generelt. I en mail til avisen skriver administrerende direktør, Michael Bruhn:

»Lige nu afventer vi tilbagemeldning fra politikere og embedsmænd, og indtil da har vi ingen kommentarer«.

arrow Nyt forslag til hotel på Markedspladsen
20. november 2018 kl. 03:16 Opdateret: kl. 19:58
arrow Politikere afviser hotelprojekt
07. november 2018 kl. 15:55 Opdateret: kl. 16:08
arrow Drøftelser af lokalplan for nyt hotel udsat
01. november 2018 kl. 04:09 Opdateret: kl. 21:39

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede