15. oktober 2019
Folkeskoven bliver tilplantet med en række forskellige buske og træer, så biodiversiteten kommer på plads fra begyndelsen. Foto: Janne Mulvad
gallery icon

Se billedserie

Folkeskoven bliver tilplantet med en række forskellige buske og træer, så biodiversiteten kommer på plads fra begyndelsen. Foto: Janne Mulvad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folket plantede Skævinge Folkeskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folket plantede Skævinge Folkeskov
Hillerød - 22. april 2019 kl. 17:48
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

4000 små buske og træer blev i påskedag sat i jorden på en nøgen mark nord for Harløsevej, af lokale og andre interesserede, som brugte et par timer anden påskedag på at deltage i startskuddet til skov­rejsningen af Skævinge Folkeskov. Folkeskoven på 16 hektar bliver en del af den i alt 532 hektar store Skævinge Skov, som i de kommende årtier vil vokse op øst for Skævinge. Jorden er købt af Naturstyrelsen, og skoven skal både passe på drikkevandet, være levested for dyr og planter og ikke mindst være et udflugtsmål for beboere i området.

Det meste af det hårde arbejde med at få træerne i jorden ligger stadig forude, og plantningen af de cirka 4500 planter pr. hektar skov skal ske med en plantemaskine. Men i går var det med spader og håndkraft, at de første små spinkle planter blev sat i jorden - 4000 planter købt af foreningen Growing Trees Network Foundation, som siden 2012 har samlet ind til skovrejsning og allerede har flere folkeskove på samvittigheden.

En af dem er Hadbjerg Folkeskov, som ligger i Favrskov Kommune nord for Århus, og det er fire år siden, at de træerne blev plantet.

- Den er allerede fin - man kan gå tur på de små stier, og der er et madpakkehus og en hundeskov. Og så kan man følge skovens vækst, og se træerne vokse op, fortæller Lene Heiselberg Vang, som er gift med formand for Growing Trees Network Foundation, Lars Heiselberg Vang.

- Når vi planter skove, er vi med til at skabe levesteder til dyr og hjælpe biodiversiteten, sagde han.

Foreningen har samlet penge ind til de træer, der skal plantes på de 16 hektar. Plantningen fortsættes til efteråret, hvor Naturstyrelsen sørger for, at træerne kommer i jorden. Selv om træerne nok skal nå gennem sommeren, i hvert fald de fleste af dem, er det bedre at plante til efteråret, og så kan forpagteren af jorden også nå at høste en gang mere.

- Til efteråret starter vi med folkeskoven, som er på 16 hektar, men jeg ved ikke, hvor langt vi når i år. Men når først vi går i gang, går det rimeligt stærkt, fortæller Anne Johannisson fra Naturstyrelsen.

Om kort tid vil det også være muligt at gå tur i den purunge skov, hvor der vil blive anlagt stier, så skoven ligesom Hadbjerg Folkeskov kan bruges til en gåtur allerede mens den vokser op.

Nogle steder på det store område vil der bliver lukket for dræn, så der opstår vådområder, og skoven vil også få store lysninger.

- Det skulle gerne blive en skov med høje træer, vandhuller, lysåbne arealer og stier og veje, så man kan færdes rundt i området. Vi planter også skovbryn med lave blomstrende buske og træer, som er gode for insekter, dyr og fugle. Vi tænker biodiversiteten ind fra starten, siger Anne Johannisson.

En af dem, der glædede sig over den nye skov ved Skævinge er Louise Colding Sørensen (S), formand for udvalget for Natur, Miljø og Klima, som selv for nylig er flyttet til Skævinge fra Hillerøds midtby.

- Skoven giver os borgere her i Hillerød Vest en god mulighed for at komme ud og gå en tur i skoven. Der går et par årtier, men så vil man også kunne komme ud og gå i en skov med snoede stier og en masse forskellige planter, sagde hun.

Naturstyrelsen etablerer også nye skove ved Hørup ved Slangerup og ved Gørløse.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede