18. oktober 2021
Daglig leder Tore Svendsen (tv) og direktør Zhuoyan Cai fra Aquarden. Firmaet har en løsning, der kan rense for PFAS-stofferne.                             Foto: Allan Nørregaard
Daglig leder Tore Svendsen (tv) og direktør Zhuoyan Cai fra Aquarden. Firmaet har en løsning, der kan rense for PFAS-stofferne. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Førende firma til at rense for PFOS: Det er et "kæmpe hotspot"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Førende firma til at rense for PFOS: Det er et "kæmpe hotspot"

Førende firma i rensning for PFOS kalder en forurenet grund i Hillerød Kommune for »kæmpe hotspot«, men tilbyder en løsning.

Hillerød - 25. september 2021 kl. 06:00
Af Per Skovkjær Sand

En del af Hanebjerg Skyttecenter har tidligere været brandøvelsesplads for Beredskabsstyrelsen og er forurenet med PFAS-stofferne, som har været brugt i brandslukningsskum.

arrow Læs også: Rapport om forurenet grund: Grundvandskriterier er overskredet

- Der er et kæmpe hotspot der, siger Tore Svendsen, der er miljøingeniør, ph.d og daglig leder af virksomheden Aquarden i Skævinge, som har en af de få teknologier i verden til at destruere PFAS.

Stofferne, herunder PFOS, er for alvor kommet i søgelyset, efter at mennesker i Korsør er blevet forgiftet efter at have spist kød fra kvæg, der har græsset på forurenet jord.

Aquardens teknologi kan opsamle vand fra forurende områder, opsamle PFAS og destruere stofferne, forklarer Tore Svendsen.

- Vi kan sætte en prop i. Det kan vi sagtens klare, og vi har udstyret klar til at rense vandet, siger han.

Region Hovedstaden har tidligere fået vurderet, at forureningen på Hanebjerg ikke var til fare for grundvandet og har for et par uger siden bedt Niras om at lave en ny risikovurdering.

Arbejdet er del af en indsats i hele landet, hvor regionerne er netop nu i gang med en stor kortlægning af, hvor der er forurening, og Hanebjerg er et af stederne i søgelyset. Regionerne har i alt undersøgt for PFAS-stofferne 1100 steder, og 8 af 10 steder er der fundet PFAS. Hvert tredje sted er der mere forurening, end grænseværdierne tillader.

Derfor har regionerne bedt om 100 millioner kroner ekstra på finansloven.

Aquarden byder ind

Aquarden i Skævinge vil gerne hjælpe med denne opgave. Firmaet hjælper allerede Korsør Brandskole med at rense overfladevand samt andre brandskoler.

Det foregår typisk ved, at al anden forurening først fjernes, så der kun er PFAS-stoffer tilbage. Herefter skylles vandet gennem en tank med små kugler, som PFAS-stofferne hæfter sig til. Disse kugler er udviklet af det amerikanske firma Purolite og kaldes også ionbytteresiner. Kuglerne har »pladser«, hvor PFAS-sætter sig fast, og de kan rense store mængder vand, hvis bare det er forbehandlet ordentligt.

Endelig har Aquarden et anlæg, som kan destruere de små kugler med PFAS, så stoffet uskadeliggøres.

Vi beskrev virksomheden nærmere i Erhverv Nordsjælland torsdag.

Forureningen på Hanebjerg Skyttecenter er veldokumenteret, hvilket fremgår af artiklen nederst på denne side, og hos Aquarden i Skævinge har den daglige leder svært ved helt at forstå, at overfladevand med PFAS-stoffer fra området får lov til at løbe til de omkringliggende områder.

- Det skriger lidt til himlen, siger Tore Svendsen.

Direktør for Aquarden, Zhuoyan Cai er enig:

- Der er et problem, vi har en løsning på problemet. Lad os komme i gang, siger han.

Det vil koste 5-8 kroner per kubikmeter at rense vandet fra Hanebjerg Skyttecenter, vurderer Tore Svendsen fra Aquarden.

Gitte Ellehave Schultz, enhedschef i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden, forklarer, at regionen for et par uger siden bar Niras, der tidligere har vurderet Hanebjerg, om at lave en ny risikovurdering af forureningen på stedet. Først hvis forureningen vurderes at udgøre en risiko, kan regionen gøre noget ved den.

- Vi som Region har en lovgivning, vi agerer inden for. Det er rigtigt, at overfladevand er et af de indsatsområder, vi har. Men når der ikke er nogen risiko, så fjerner vi det ikke. De begrænsede midler, vi har, gør, at vi er nødt til at lægge en politisk prioritering ned over det, siger hun.

arrow Aquarden i Skævinge kan fjerne det giftige PFOS fra forurenet vand
23. september 2021 kl. 11:26 Opdateret: kl. 15:33
arrow Hanebjerg Skyttecenter er med på regionens liste over PFOS-grunde
03. september 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 13:47
Rejser du til udlandet i år?