23. februar 2020
Det er her bag den lowzonske gård, hvor Fru Pigalopp holder til, at Frederiksborg Gruppen skal bygge et nyt boligbyggeri i 4,5 etager. Byggeriet kommer til at rumme 30-34 lejligheder, og et flertal i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget har netop godkendt, at byggeriet må blive 4,5 etager højt. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det er her bag den lowzonske gård, hvor Fru Pigalopp holder til, at Frederiksborg Gruppen skal bygge et nyt boligbyggeri i 4,5 etager. Byggeriet kommer til at rumme 30-34 lejligheder, og et flertal i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget har netop godkendt, at byggeriet må blive 4,5 etager højt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal siger ja til boliger i 4,5 etager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal siger ja til boliger i 4,5 etager
Hillerød - 12. februar 2020 kl. 05:07
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Markedspladsen får et hotel og boligkompleks i fem etager, bliver det nu formentlig suppleret med et byggeri i 4,5 etage ved den fredede lowzonske gård, der ligger lige ved siden af Markedspladsen. Et flertal i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget har nemlig anbefalet at lade bygherren, der havde givet udvalget valget mellem 4,5 og 3,5 etager, bygge den høje løsning.

- Venstre og Socialdemokratiet anbefaler, at vi går videre med 4,5 etager, for det synes vi passer rigtig godt ind mellem det kommende hotel og Møllestræde. Vi synes, det passer rigtig flot, at man starter i 4,5 etager og så går ned i 3,5. Det er den pæneste og mest arkitektonisk rigtige løsning, siger Dan Riise (V), der er formand for udvalget.

Det er SF's medlem af udvalget, Peter Langer, dog ikke enig i.

- Jeg synes ikke, der er nogen grund til at bygge i 4,5 etager, når man kan nøjes med 3,5. Der lå to gode forslag fra starten, og jeg synes, de 3,5 etager passer godt ind i det øvrige bybillede, siger Peter Langer.

Udvalget har tidligere arrangeret et borgermøde om byggeriet, og Peter Langer hæfter sig ved, at han heller ikke her hørte nogen bakke op om den høje løsning.

- Jeg sad ved siden af nogle beboere fra Møllestræde, som i hvert fald ikke havde lyst til at få det alt for højt. De havde nok i virkeligheden slet ikke lyst til noget byggeri. Jeg hørte ikke nogen tale varmt for de 4,5 etager, siger han.

Peter Langer giver heller ikke meget for argumentet om, at det kommende hotel- og boligkompleks på Markedspladsen alligevel bliver i fem etager.

- Jeg kan godt forstå argumentet på den måde, at når der bliver bygget fem etager ovre på Markedspladsen, så vil der var en glidende overgang til den 4,5 etager. Men med det argument kan man jo bare bygge højere og højere hele tiden. Og det, borgerne har påpeget i mange af de undersøgelser, vi har lavet, er, at der bliver bygget for højt, siger Peter Langer.

Peter Langer tror dog overordnet på, at det bliver et godt projekt.

- Jeg tror, projektet bliver godt, og det er mit indtryk, at de vil lægge vægt på at leve op til de standarder, der er i kvarteret i forvejen. Arkitekten har i hvert fald lovet os, at han vil gøre sit bedste, siger Peter Langer.

Det er Frederiksborg Gruppen, der står bag byggeriet, som bliver en etagebebyggelse med boliger og en mindre del til butikker og får navnet Lowzons Have. Det er forventningen, at der bliver 30-34 lejligheder med altaner eller haver. Byggeriet skal opføres i en vinkel, som sammen med de øvrige eksisterende bygninger skal danne en inde gård. Mod Markedsstræde er det planen at lave grønne kantzoner, og mens byggeriet op mod Markedsstræde og Markedspladsen opføres i 4,5 etage, trappes den ned i højden til 3,5 mod syd og øst.

»Bebyggelsens profil tager afsæt i de eksisterende bebyggelser og tager linjerne op fra den lowzonske gårds gesims, valmgavl og kip. Den nye bebyggelse opføres med et asymmetrisk saddeltag, som en nyfortolkning af de fine historiske saddeltage i Hillerød centrum,« skriver bygherren selv i sin præsentation af byggeriet, som er tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel.

Det er desuden planen, at det arkitektoniske udtryk skal tage afsæt i de historiske, eksisterende bygninger i området.