Lørdag skrev Frederiksborg Amts Avis om at der var bygget uautoriserede mountainbike-hop på en bakketop i Præstevangen, Hillerøds bynære hundeskov.
Her fortalte Naturstyrelsen, at de mandag ville politianmelde sagen. Men så langt kommer det ikke, oplyser skovfoged Tim Falck Weber .
- På baggrund af den omtale der har været af sagen, fik vi her til morgen en henvendelse fra en forælder. Fire unge drenge står bag hoppene, og de kommer nu og henter de redskaber der blev fundet på stedet, og så får de lov til at fjerne hoppene og reetablere skovbunden under opsyn af en skovfoged. Og når det sker, vil vi ikke politianmelde sagen, fortæller han.
Samtidig vil de fire unge mountainbike-entusiaster få kontaktoplysninger til de lokale mountainbike-laug, som Naturstyrelsen har oprettet i samarbejde med lokale cykelforeninger, så de kan komme i gang med sporten på mere organiseret, hvis de ønsker det.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her