11. december 2017
C4-direktør Erik Helmer Pedersen fejrede sin 60 års fødselsdag med mange gæster og blev tildelt mange lovord. Foto: Kenn Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

C4-direktør Erik Helmer Pedersen fejrede sin 60 års fødselsdag med mange gæster og blev tildelt mange lovord. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejring af en mand der ikke kan sige nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejring af en mand der ikke kan sige nej
Hillerød - 13. oktober 2017 kl. 05:49
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var dagen, da flagene foldede sig helt ud, og indenfor hos C4 på Krakasvej var der også klar medvind for dagens fødselar. Erhvervsorganisationens direktør fyldte nemlig 60 år, og det havde lokket familie, venner og samarbejdspartnere til i stort tal.

Den bankuddannede Erik Helmer Pedersen, for det er ham, som det handler om, var først arbejdende bestyrelsesformand og siden 2014 direktør for C4, som han nærmest er blevet synonym med. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Du er den typiske igangsætter, og din første opgave var at redde huset her og med hjælp fra kommunen lykkedes det at strikke en redningsplan sammen, og siden er det jo gået rigtig godt, sagde dagens første taler hen over receptions-buffeten, og det var Jesper Følbæk Nielsen, bestyrelsesformand for C4.

- Huset her er i dag næsten udlejet, og du har skabt et godt miljø til netværk og alle de andre aktiviteter - ved siden af at du gør en masse for Hillerød, du fik sat den levende julekalender op, og du har været med til at starte Hillerød Byforum op. Du bor i Hornbæk, men du tænker Hillerød hele tiden, for du er også født og opvokset i byen, men du har én svaghed: du kan ikke sige nej, og du tror, at du kan være to steder på én gang, kom det fra Jesper Følbæk Nielsen.

Han kaldte Erik Helmer for et stort legebarn, som så gerne ville op i brandstigen og tænde juletræet på Torvet sammen med borgmesteren.

Inden bestyrelsesformanden bad forsamlingen udråbe et trefoldigt hurra for fødselaren fik han sat adjektiver som foreningsmand, flittig, handlekraftig, nysgerrig, rodehoved - altså på skrivebordet - og konfliktsky på Erik Helmer Pedersen.

Borgmester Dorte Meldgaard (K) sagde i sin tale, at man i virkeligheden kun kan se en lille del af, hvad der foregår i C4.

- Det er fordi det i så høj grad handler om at få folk til at mødes og ting til at ske. Noget, som du er så dygtig til, og som du bruger rigtig meget tid på. Netværk, det er lige dig, sagde borgmesteren, som også huskede Erik Helmer som en god rejsemakker til ikke mindst en tur til Kina.

Endelig var også formanden for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen, på talerstolen for at takke for godt samarbejde. Simonsen fra Græsted er også formand for Nordsjælland Håndbold, som hver tredje tirsdag afvikler netværksmøder hos C4 og Erik Helmer Pedersen.

- Tilbage fra din tid i Jyske Bank var du arrangementsansvarlig for klubbens hjemmekampe, og du er stadig meget synlig overalt. Du er vellidt og altid i godt humør. Rigtig hjerteligt til lykke, sluttede Simonsen sin hyldest til den gæstfri fødselar.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk