23. september 2021
Nikolaj Frederiksen (K) mener ikke det er hverken ret eller rimeligt, at Hillerød Forsynings direktør kører rundt i leasede luksusbiler. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Nikolaj Frederiksen (K) mener ikke det er hverken ret eller rimeligt, at Hillerød Forsynings direktør kører rundt i leasede luksusbiler. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktører i kommunalt selskab får kritik for at køre i dyre luksusbiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktører i kommunalt selskab får kritik for at køre i dyre luksusbiler
Hillerød - 22. juni 2020 kl. 17:34
Af Joachim Christensen

Hillerød Forsynings direktører mangler hverken benplads eller ekstraudstyr, når de sætter sig bag rattet. De kører i fabriksnye Mercedes'er, Jaguar og Volvo V90 med eftermonteret læderkabine, som forsyningen har leaset. Den dyreste en Mercedes GLE til en pris af 11.196 kroner om måneden. Det har mediet journalista.dk beskrevet efter at have fået aktindsigt i leasingkontrakterne, som Frederiksborg Amts Avis også har set.

arrow Læs også: Formand efter kritik: Det har fyldt for meget

De dyre biler vækker kritik hos flere Hillerødborgere i kommentarfelter og på Facebook. En af dem er det konservative byrådsmedlem Nikolaj Frederiksen, der skriver, at det kommunale forsyningsselskab ikke kender ord som mådehold, rimelighed og respekt for andres penge.

- Det er forbrugernes penge. Hillerød Forsyning har en forpligtigelse til at have en grøn og bæredygtig profil. Det har man ikke med en Jaguar, når man er et kommunalt selskab. Man kan sagtens få en pæn, grøn bil for langt mindre, men når man hører om deres holdning til politiets bøder og så videre, så er jeg ikke overrasket, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Han mener ikke, at der er nogen gode argumenter for, at Hillerød Forsyning skal lease biler til sine direktører - og slet ikke den pris.

- Der er vel kun det, at bilen skal matche deres lønninger. De er også alt for høje. Man har slet ikke haft nogen jordforbindelse, da man skulle forhandle det. Det har været nogle dygtige direktører og nogle usædvanligt dårlige forhandlere fra kommunens side, siger Nikolaj Frederiksen.

I Hillerød Forsyning erkender den administrerende direktør Søren Støvring, at man godt kunne finde billigere biler, men han understreger, at den månedlige afgift til leasing af de dyre biler bliver modregnet i medarbejdernes løn, og at ordningen holder sig indenfor det aftalte.

- Jeg administrerer præcis det, bestyrelsen har godkendt. Det står jeg på mål for, og det overholder jeg til punkt og prikke.

Han erklærer sig bevidst om, at det kan sende et vist signal at have en direktør kørende i en jaguar, men de dyre biler er en måde at sikre sig dygtige direktører på.

- Det er klart, det er noget, man er nødt til at tænke over. Der er en signalværdi i alt. Vi skal kunne fastholde og tiltrække medarbejdere til de vanskelige opgaver vi har, og der er vi oppe imod rigtig mange, der kan meget på lønsiden. Vi vil ikke være markedsledende på løn, men biler er noget mennesker går op i, og det giver noget forøget trækkraft. Vi vil ikke blande os i mærker, men har krav til miljøklassen, siger Søren Støvring.

Bilerne skal være i miljøklasse A, forklarer han, og oplyser, at de desuden har justeret på den maksimale pris, de er villig til at betale om måneden. Det betyder, at en Mercedes GLE til over 11.000 ikke længere er at finde på Hillerød Forsynings parkeringspladser.

- Den bil blev leaset for nogle år siden, og vi har justeret grænsen ned til 10.000. Så sådan en bil vil ikke være aktuel, siger han.

Justeringen er sket for ikke at brænde inde med en meget stor bil, hvis der skulle ske et jobskifte for eksempel, forklarer direktøren.

Søren Støvrings forklaringer får dog ikke Nikolaj Frederiksen til at nedtone sin kritik.

- Man gør kun det her for at få lønnen til at se mindre ud. Egentlig burde det bare være sådan, at man får én løn, og så kan man gøre med den, hvad man vil. At man laver en leasingaftale er kun for at omgå skattevæsenet, siger han.

Han mener de dyre luksusbiler sender et helt forkert signal, når affaldstakterne samtidig bliver hævet.

- Hvis man vælger den dyreste bil, fordi man vil signalere et eller andet, så skal man ikke bagefter komme ud med en prisforhøjelse, fordi man mangler penge. Det signalerer noget forkert, siger Nikolaj Frederiksen.

Den måde at anskue tingene på er dog en sammenblanding mener Søren Støvring fra Hillerød Forsyning.

- Det har ikke noget med det at gøre. Jeg kan godt forstå, man kan forledes til at tro på det, men det har ikke sammenhæng med virkeligheden. Når affaldstaksten er blevet sat op i det seneste tilfælde, så er det fordi, vi ikke har fået sat den op i 2019, og fordi vi begynder indsamling af plast og metal. Vi sendte en for lav regning ud sidste år, det skulle vi indhente i år, siger direktøren.

arrow Forsyning opsiger direktør og sløjfer firmabiler
14. august 2020 kl. 12:43 Opdateret: kl. 15:14
arrow Her er Rasmus Visbys historier om Hillerød Forsyning
30. januar 2020 kl. 20:21 Opdateret: kl. 15:14
Stemmer du til kommunalvalget i år?