29. september 2020
To papegøjer i dyreparken Monkey World er blevet angrebet af en rovfugl. En blågul ara og en grå jaco har fået skrammer i mødet med en skarp klo.
gallery icon

Se billedserie

To papegøjer i dyreparken Monkey World er blevet angrebet af en rovfugl. En blågul ara og en grå jaco har fået skrammer i mødet med en skarp klo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dennis advarer: Aggressiv rovfugl angreb hans papegøjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis advarer: Aggressiv rovfugl angreb hans papegøjer
Hillerød - 06. august 2020 kl. 11:33
Af Joachim Christensen

- Vi hørte pludselig en del tumult fra vores fugle i morges.

Dennis Ry er indehaver af dyreparken Monkey World i Tulstrup, og torsdag formiddag er af de dage, han vil huske fremover.

I første omgang troede han, at postyret var uskyldigt.

- Vi ved godt, det kan være yngletid, og der kan være noget rangorden, der bliver sat på plads, så vi gjorde ikke noget ved det. Men da jeg fodrede vores aber, ringede en af foderpigerne; der har været slagsmål mellem fuglene, forklarer han.

Det er i hvert fald den første tanke, da en stor, blågul ara har sår i hoved- og halsregionen. Dennis Ry henter en spray til at desinficere sårene, og tænker så, at det er det.

Han går ind i et andet af voliereanlæggets bure, hvor han skal fodre en grå jaco med ærter og korn.

- Bedst som jeg tager hånden op til hende, så lander en rovfugl med 200 kilometer i timen lige oven på buret. Den lander stort set 30 centimeter fra mig. Jeg prøver med mit sværd af en ært at få den væk, men den bliver ved. Den kan jo stikke næb og kløer ned mellem ternene i nettet. Den sad der længe med vingerne lukket halvt op, som mine egne fugle ville gøre, når de skal signalere, at de er meget farlige, siger Dennis Ry.

Den grå jaco viste sig allerede tidligere at være blevet angrebet af rovfuglen, der havde givet den en skramme på halsen.

Dennis Ry forklarer, at de to fugle nu er helt røde i hovedet, som han mener skyldes stress efter hændelsen.

Den blågule ara, som er en af dyreparkens showpapegøjer vil helst bare sidde i mørket og komme sig.

Han vil nu advare andre, der bor vest for Hillerød om, at de skal sørge for at passe på deres fugle, kaniner og hvad der ellers kan friste en sulten rovfugl.

Og hvilken rovfugl det så har været, der forsøgte at nappe to af dyreparkens papegøjer, det har biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted et bud på.

Forelagt omstændighederne, så peger han på en af to rovfugle.

- Umiddelbart tror jeg, det kan være en spurvehøg eller en musvåge. Spurvehøgens hun er på størrelse med en jaco, siger han.

Han opfordrer til, at man har hegn og tag om sine dyr, der går ude, fordi rovfuglene godt kan finde på at angribe.

- Det er ikke så unormalt. Der er flere slags rovfugle, der kan komme i haver. Det er typisk ungfugle, der flyver rundt, og når de så ser fugle som her, så kan det jo ligne et spisebord for dem, siger Knud Flensted.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?