18. november 2019
Det sætter vores tillid til myndighederne på prøve, når der sker datalæk, advarer professor. Foto: Allan Nørregaard
Det sætter vores tillid til myndighederne på prøve, når der sker datalæk, advarer professor. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Datalæk gør os utrygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Datalæk gør os utrygge
Hillerød - 06. november 2019 kl. 04:01
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et ægtepar har stævnet Hillerød Kommune og krævet 160.000 kroner i erstatning for uberettiget udlevering af parrets personlige oplysninger.

Parret fortæller nu, at kommunens udlevering af de personlige økonomiske og helbredsmæssige oplysninger har haft store konsekvenser for familien. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Kommunal brøler har kostet familie dyrt

- Det er ikke bare nogle papirer, der er givet videre. Det har haft store menneskelige konsekvenser det her, siger kvinden, som har fået udleveret sine og sin mands oplysninger og ønsker at være anonym af hensyn til den verserende sag med Hillerød Kommune, til Frederiksborg Amts Avis.

Det var i forbindelse med, at parret søgte om økonomisk tilskud til et efterskoleophold til den ældste søn, som manden har med en tidligere ægtefælle, at parrets oplysninger blev udleveret til sønnens mor, da moderen søgte om aktindsigt i barnets sag.

- Den pågældende socialrådgiver, som sad med visiteringen, sendte alt til hende. Alt om vores økonomiske forhold og mine helbredsmæssige oplysninger fik hun bare serveret på et sølvfad, fortæller kvinden.

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i IT- og medie-ret ved CBS, svækker det vores tillid til myndighederne, når der sker datalæk.

- Desværre er der rigtig mange eksempler på, at lige præcis kommuner kommer til at lække data. I de tilfælde føler borgerne sig udstillet, ligesom det generelt svækker vores tillid til myndighederne, og vi bliver angste for, hvad der sker med vores data, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

grafik køb billede