24. november 2020
Forvaltningen bør berolige beboerne på Slotsvænget i forbindelse med, at der skal lægges nedsivningsasfalt, skriver Jens Ørum Andersen. Arkivfoto: Martin Warming
Forvaltningen bør berolige beboerne på Slotsvænget i forbindelse med, at der skal lægges nedsivningsasfalt, skriver Jens Ørum Andersen. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Storm i et glas (grund-)vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Storm i et glas (grund-)vand
Hillerød - 17. november 2020 kl. 17:17
Af Jens Ørum Andersen, ingeniør, Horsevænget 22, Hillerød

En beboer er bekymret for, om en ny, porøs vejbelægning vil medføre risiko for fugt i kældrene (artiklen om Slotsvænget i Hillerød Posten 11. november, red.).

arrow Læs også: Ny asfalt: Ole frygter vand i kælderen

Trafik, Vej og Park udtaler forsigtigt, at alt tyder på, at skal nok gå.

Man skal jo nødigt komme til at stå til regnskab for noget.

Men -
Geotekniske undersøgelser viser, at der er god nedsivning i området (ifølge artiklen).

Vejarealet udgør en forsvindende andel af kvarterets samlede areal; langt det meste er haver, hvor regnvand bare siver ned. Skulle der komme nogle få procent mere nedsivning i stedet for bortledning, gør det ikke den store forskel.

De ældste af husene er vel 100 år gamle. Hvis området havde været vandlidende dengang, var der næppe blevet bygget.

Grundvandsstanden kan i store træk bedømmes ud fra overfladen af søer og vandløb i nærheden. Slotssøen (som oven i købet er et resultat af opstemmet vand og kunstig tilførsel af vand) ligger væsentligt lavere end Slotsvænget.

Der må være nogen i forvaltningen, som kan gøre rede for det med kort og geotekniske undersøgelser i nabolaget, så beboerne kan blive beroliget.

Det er straks mere betænkeligt, hvis vejen bliver privatiseret, som det fremgår af artiklen. Hillerød er blandt andet karakteriseret ved, at veje og fortove er af en ringe kvalitet.

Dårligt arbejde fra starten (f.eks. Sigrunsvej forbi tankstationen og Bauhaus) og endnu dårligere vedligeholdelse og reparationer (overalt).

Beboerne bør gennemgå tilstanden nøje, før vejen evt, bliver privatiseret.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?