26. september 2021
Ultimative krav er sjældent vejen frem, skriver de to radikale byrådsmedlemmer i Hillerød.
Ultimative krav er sjældent vejen frem, skriver de to radikale byrådsmedlemmer i Hillerød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Løsninger findes i samarbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Løsninger findes i samarbejdet
Hillerød - 03. november 2020 kl. 17:05
Af Christina Thorholm og Jørgen Suhr, byrådsmedlemmer i Hillerød for Radikale Venstre

Styrk samarbejdet - stem Radikalt! Det var teksten på en af Radikale Venstres valgplakater for mange år siden. I modsætning hertil, så har vi oplevet, at Radikale Venstres linje på Christiansborg for ofte var blevet for konfrontatorisk.

arrow Læs også: DEBAT: Radikale og rimelighed

Derfor har det for Radikale i Hillerød været vigtigt på interne møder at gøre det tydeligt for vores nye leder Sofie Carsten Nielsen, at vi mener, at det er Radikalt DNA at søge indflydelse gennem samarbejde. Selvfølgelig skal man kunne se sig selv i kompromiserne, men vi skal også være med til at tage ansvar for løsningerne på de problemer, vi har.

Martin Lidegaard, der med 12.700 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg blev den politiker på tværs af partierne i Nordsjælland, der fik flest stemmer, skrev før valget bogen "Lad os mødes på midten". Her var der et klart budskab om, at Radikale ikke skal isolere sig, men søge samarbejdet. Vi kan høre, at Sofie har lyttet til baglandet og den del af partiet, som vil søge resultater ved at blive i forhandlingerne.

Derfor er vi også meget glade for Sofies nye udmelding om, at Radikale Venstre på Christiansborg har lagt de ultimative krav på hylden og arbejder for en grøn finanslov. Sofie lægger vægt på, at Radikale ikke vil vælte regeringen, hvis finansloven ikke indeholder reduktion af udslip af drivhusgasser med mindst 50% i 2025.

Vi mener, at løsninger findes i samarbejdet og ser gode takter i udmeldingen om et grønt udspil med Radikale, Venstre og Konservative om flere el-biler. Det er i samarbejdet, vi står sammen om løsningerne, hvor vi presser ambitionerne for den grønne omstilling.

Lokalt er vi også glade for, at der blev lavet et bredt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet her i Hillerød. Selvom budgetforhandlingerne denne gang endte i et smalt forlig, var der i hele forløbet en konstruktiv og samarbejdende dialog. Det håber vi, at der kan holdes fast i.

Ultimative krav - om det er i lokalpolitik eller i Folketinget - er sjældent vejen frem. Og det gav i al fald en del støj på linjen i forhold til, at Radikale Venstre er et parti, der gennem tiden har taget ansvar for de forlig, som er en forudsætning for Danmarks gode økonomi og grønne omstilling.

arrow Rasende debat over flygtningebørn fra brændt lejr
30. oktober 2020 kl. 10:49 Opdateret: kl. 10:49
arrow Seks har meldt sig ud af Radikale i Hillerød på grund af sexismesag
17. oktober 2020 kl. 10:49 Opdateret: kl. 16:07
Stemmer du til kommunalvalget i år?