4. august 2021
Arkivfoto: Morten Timm
Arkivfoto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hillerød er en by i forfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hillerød er en by i forfald
Hillerød - 12. juli 2021 kl. 17:20
Af Jens Ørum Andersen, Pensioneret bygningsingeniør, Horsevænget 22, Hillerød

For ca. 14 dage siden (17. juni, red.) var kørelærer Claus Mærsk i Hillerød Posten vedrørende de elendige veje i Hillerød.

arrow Læs også: Kørelærer om vejforholdene: - Eleverne er chanceløse

Måske naivt, men jeg havde en forventning om, at når en professionel bruger og en journalist skriver om det, så vil der komme en reaktion fra kommunen. Det er ikke sket. Der er iøvrigt nok at tage fat på med alt det dårlige arbejde, der udføres i kommunalt regi. Skoler, boliger, veje og fortove.

Mit eget kvarter, Holmekvarteret, er et typisk eksempel. Efter TDC's og Nordkystens hærgen i forbindelse med nye telekabler ligner kvarteret noget fra det gamle DDR (jeg har selv arbejdet der lige efter "Die Wende"). Knækkede fliser, flere end der var i forvejen, niveauforskelle op til 2-3 cm mellem fliserne, kantsten trykket ned af tunge køretøjer (dårligt oprindeligt arbejde).

Det værste er næsten de grusbelagte fortove. Her er efterfyldning af store fordybninger sket med almindeligt, tørt brolæggergrus. Den oprindelige belægning var leret vejgrus, sådan som det skal være; den type grus hærder og bliver fast at færdes på. Brolæggergrus forbliver løst; resultatet er, at fortovene er ufremkommelige for barnevogne, børnecykler, kørestole, rollatorer, dårligt gående osv. Det er som at færdes i Råbjerg Mile.

Jeg har fået aktindsigt i det, der skal forestille en afleveringsprotokol. Ren kosmetik, de alvorlige mangler er ikke nævnt. I de første protokoller var hver matrikel nævnt. I de følgende var kun et par matrikler nævnt; Det kan måske også blive for trivielt, eller også blev det regnvejr.

Kvarteret er blevet maltrakteret for millioner. Hvor mange får vi nok aldrig at vide.

Pladsen er knap for almindelige indlæg, men jeg stiller gerne op til dokumentation for alle punkter, plus nogle flere.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?