26. juli 2021
"Lad os få lidt redelighed ind i debatten," skriver Tue Tortzen (Enhedslisten). Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
"Lad os få lidt redelighed ind i debatten," skriver Tue Tortzen (Enhedslisten). Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Glemmer eller overser?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Glemmer eller overser?
Hillerød - 17. juni 2021 kl. 14:52
Af Tue Tortzen, byrådsmedlem Enhedslisten

(Svar til Lars Elbrandt (SF))

arrow Læs også: DEBAT: Glemmer du, så husker vi

Siden jeg kom i byrådet - dengang for Fælleslisten - har jeg arbejdet for at forbedre forholdene for cyklister og gående i Hillerød, bl.a. i Hammersholt-området.

Først i 90'erne fik vi vejbump på Gl. Frederiksborgvej gennem Ll. Sverige, hvor gennemsnitsfarten dengang var over 60 km/t . Det er siden udbygget til 30 km-zone. Det samme er sket på første del af Brødeskovvej.

I '97 blev cykelstien fra Hulvejen til Lyngevej indviet, så skolebørn til Brødeskov skole og andre fik sikker cykelvej. Få år efter kom cykelstien til Uvelse med i budgettet, og i 2013 kom der cykelsti hele vejen fra Ll. Sverige til Allerød.

Alt sammen resultat af Fælleslisten/Enhedslistens forslag, som det lykkedes at få igennem budgetforhandlingerne. Jeg husker ikke, at SF en eneste gang har vist særlig interesse for forslagene, men de har da stemt for.

Når jeg nu foreslår, at helhedsplanen for Hammersholt skal indeholde løsninger på de trafikproblemer, der er opstået i de senere år, belærer Lars Elbrandt fra SF mig om, at når jeg kunne støtte Hammersholt Enge-projektet, er det falsk tale at arbejde for bedre trafikforhold.

Sludder og vrøvl. Der er ikke enighed om det nye boligprojekt, og jeg hører til dem, der ser mulighed for, at et industriområde kan ændres til et boligområde, som bygger på gode fælles værdier og bæredygtighed. Nu er projektet indtil videre aflyst, Papiruldsfabrikken stopper produktionen, og det bliver spændende, hvad der kommer i stedet. Det kan blive en virksomhed med ligeså meget trafik, som naboerne i Hammersholt Erhvervspark.

Det er lastbilerne, der giver problemer på Brødeskovvej.

Der er godt nok snart valg, og det gælder om at hugge stemmer fra hinanden. Men lad os få lidt redelighed ind i debatten.

arrow DEBAT: Trafik i Hammersholt
14. juni 2021 kl. 15:19 Opdateret: kl. 11:19
arrow DEBAT: Hammersholt Enge endte godt
26. maj 2021 kl. 14:52 Opdateret: kl. 12:56
arrow Ærgerlig Lorentzen: Vi har stadig en masse ideer
22. maj 2021 kl. 08:53 Opdateret: kl. 23:07
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022