25. oktober 2021
"Trygheden kommer ikke med 100 flere politifolk - det er den nemme løsning," skriver  Jørgen Brix-Hansen. Arkivfoto
"Trygheden kommer ikke med 100 flere politifolk - det er den nemme løsning," skriver Jørgen Brix-Hansen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: - Et Danmark jeg ikke mere kender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: - Et Danmark jeg ikke mere kender
Hillerød - 13. oktober 2021 kl. 17:23
Af Jørgen Brix-Hansen, Mathilde Parken 5, 3. tv, 3400 Hillerød

Forleden traf jeg en ældre nydelig dame her i Mathildeparken, Hillerød Øst. Hun havde en trist historie, som hun gerne ville fortælle mig:

Forleden tog hun sin bil, da hun ikke gik så godt, for at købe ind i Lidl ved stationen. Da hun holder uden for, banker det på hendes venstre bilvindue, og en mand står udenfor og gestikulerer og peger på hendes venstre forhjul. Hun træder ud, og de kigger sammen på hjulet - hun forstår ingenting - der er intet i vejen med det!

Da hun vender sig om og sætter sig ind i bilen igen, er hendes taske på sædet med alle papirer, kort m.m. forsvundet. og manden udenfor er forsvundet. Chokeret melder hun det omgående til politiet, som hun skal.

Det centrale i denne historie er ikke selve tyveriet - det centrale er hendes ord til mig:

"Dette er ikke mere det Danmark, jeg kender" - disse ord gør et stort indtryk på mig, og ordene fik mig til at skrive dette indlæg.

Overskriften er tryghed. Et meget vigtigt begreb, specielt for den ældre generation, som jo har bygget vort samfund op. For disse mennesker er det uforståeligt at se, hvordan Danmark har udviklet sig på dette vigtige område de sidste mange år.

Jeg håber, nogle politikere læser dette - forhåbentlig når det helt til Christiansborg, for det er der, man har svigtet/svigter.

Trygheden kommer ikke med 100 flere politifolk - det er den nemme løsning. Trygheden er rammerne for, hvordan vi indretter vort samfund - hvem vi lukker ind, på hvilke betingelser og hvad vi ikke vil acceptere - og når disse betingelser ikke overholdes, må der tages konsekvenser. Det har man ikke gjort godt nok de sidste 20-30 år - ganske simpelt. Der findes masser af eksempler på alt dette - vi kender dem alle - men landspolitikerne tager ikke konsekvenserne. Trist - ikke mindst af hensyn til trygheden i vort land, især for de ældre.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?