24. september 2021
"Skal den frie kunstvæg i det offentlige rum med meget skiftende udstillinger ikke netop være FRI?, skriver Agnethe Vendelbo Dahl. Arkivfoto: Martin Warming
"Skal den frie kunstvæg i det offentlige rum med meget skiftende udstillinger ikke netop være FRI?, skriver Agnethe Vendelbo Dahl. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den frie kunstvæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den frie kunstvæg
Hillerød - 11. juni 2021 kl. 15:57
Af Agnethe Vendelbo Dahl, Egholmen 8, st., Hillerød

I Hillerød Posten 2. juni kunne man fra nogle af byens politikere læse kommentarer om, at, 'den frie kunstvæg skulle reguleres', at 'graffitimalerier med politiske budskaber ikke var inkluderende på offentlige bygninger i en hyggelig by som Hillerød', at 'gavlmaleriet med Greta Thunberg (på enden af tennishallen) skulle fjernes i samme ombæring som de andre politiske budskaber', og at 'Gazakommentaren i virkeligheden slet ikke var kunst, men udelukkende et politisk budskab'.

arrow Læs også: DEBAT: Kunstvæg på tennishallen - skal vi skyde gråspurve med kanoner?

De forskellige udsagn fik mig i gang med at fundere... For hvad er kunst? Og hvad skal kunsten kunne? Hvad bør være tilladt på offentlige bygninger og i det offentlige rum?

Forleden aften passerede jeg en af byens offentlige skraldespande påskrevet: 'There is NO planet B'. Var dette så ikke også et politisk budskab på offentlig ejendom? Til efterårets kommunalvalg vil børn gå gennem gågaden med røde og blå balloner påtegnet bl.a. S og V - noget man vel også kan betegne politiske budskaber i det offentlige rum?! Hvor adskiller denne type politiske budskaber sig fra det, Greta Thunbergvæggen eller Den frie Kunstvæg ytrer?

Jeg bor ikke langt fra tennishallen, passerer den 3-4 gange ugentligt og ved, hvor dynamisk den er. Kunstværker (og politiske budskaber) står sjældent på væggen mere end en uge ad gangen, da rigtigt mange graffitimalere øver sig og eksperimenterer på Danmarks længste lovlige graffitivæg. Ifølge føromtalte politikere var 'Free Gaza, End the occupation' med et klassisk billede af Tom og Jerry ikke hyggelig, ikke inkluderende og ikke kunst. Men ... jeg spørger igen: hvad skal kunsten? Skal den være hyggelig og inkluderende, eller skal den turde udfordre os og vores meninger?

Ville enhver politisk ytring på væggen have fået politikerne til at reagere? Befri Syrien? Black lives matter? Stop højhusbyggeri i Hillerød? Eller er det kun dem, vi ikke er enige med eller tør tage stilling til?

Skal den frie kunstvæg i det offentlige rum med meget skiftende udstillinger ikke netop være FRI?

arrow Gaza-statements på kommunal væg skabte vrede blandt politikere
02. juni 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:56
arrow Se billederne: Elever satte farve på kæmpe kunstvæg
11. marts 2019 kl. 07:13 Opdateret: kl. 21:42
arrow Street-Lab og højskole vil lave kæmpe kunstvæg
11. februar 2019 kl. 03:44 Opdateret: kl. 21:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?