27. oktober 2020
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fujifilm om, hvad det betyder for fabrikken, at Eli Lilly har sat det kliniske forsøg af en antistofbehandling mod corona på pause. 

Foto: Jens Berg Thomsen
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fujifilm om, hvad det betyder for fabrikken, at Eli Lilly har sat det kliniske forsøg af en antistofbehandling mod corona på pause. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronabehandling skulle laves i Hillerød: Nu sættes klinisk forsøg på pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronabehandling skulle laves i Hillerød: Nu sættes klinisk forsøg på pause
Hillerød - 14. oktober 2020 kl. 19:17
Af Anna Törnqvist Jensen

Der var glæde på Fujifilm Diosynth Biotechnologies' fabrik i Hillerød, da Fujifilm i sidste uge kunne offentliggøre, at fabrikken fra april næste år skal producere en antistofbehandling mod covid-19 for medicingiganten Eli Lilly.

arrow Læs også: Coronasmitte i børnehus: 14 børn sendt hjem

Nu har amerikanske Eli Lilly imidlertid sat deres kliniske forsøg i forbindelse med udviklingen af antistofbehandlingen på pause på grund af en »potentiel sikkerhedsrisiko«. Det skriver flere medier, heriblandt Financial Times og Berlingske.

Som regel pauses et klinisk forsøg, hvis en testperson er blevet syg eller har oplevet bivirkninger, men Eli Lilly har ikke kommenteret yderligere på årsagen til, hvad der har standset forsøget.

Det kliniske forsøg blev standset tirsdag, og det betyder, at Eli Lilly ikke må inddrage nye testpersoner i lægemiddelforsøg. Eli Lilly har bekræftet, at forsøget er standset.

Medicingiganten var ellers i fuld gang med at udvikle en antistofbehandling svarende til den, som den amerikanske præsident Donald Trump blev behandlet med, da han var smittet med covid-19, og behandlingen er blevet testet på indlagte patienter, skriver Berlingske.

Allerede i foråret meddelte Fujifilm i Hillerød, at virksomheden havde indgået samarbejde med Bill Gates om at producere coronamedicin. Et initiativ startet af Bill og Melinda Gates Foundation arbejder nemlig på hurtigst muligt at finde et lægemiddel mod covid-19, og i den forbindelse indgik Fujifilm og Bill og Melinda Gates Foundation en aftale om at reservere plads på fabrikken i Hillerød til at masseproducere en fremtidig behandling mod covid-19.

Nyheden om Eli Lillys antistofbehandling er det første konkrete om, hvad der skal produceres på fabrikken i Hillerød, og da Fujifilm i sidste uge offentliggjorde, at fabrikken fra april næste år skal producere for Eli Lilly, var driftschef på fabrikken, Lars Petersen, meget glad.

- Jeg er meget stolt af de hårdtarbejdende mænd og kvinder på vores fabrik i Hillerød, der skal spille en afgørende rolle i at producere antistoffer til patienter i lav- og mellemindkomstlande, udtalte han i den forbindelse med henvisning til, at det er Gates-fondens formål, at det kommende lægemiddel skal distribueres til de fattigste dele af verden.

Lars Petersen har ved en tidligere lejlighed desuden forklaret, at opgaven for Bill og Melinda Gates Foundation er af væsentlig økonomisk størrelse for Fujifilm.

Det er endnu uvist, hvad pausen i Eli Lillys kliniske forsøg betyder for fabrikken i Hillerød. Frederiksborg Amts Avis forsøgte onsdag at få en kommentar fra Fujifilm, men det var ikke muligt.

arrow Børnehavebarn testet positiv for corona i De Tre Huse
15. oktober 2020 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:47
arrow Ny antistofbehandling mod covid-19 skal laves i Hillerød
09. oktober 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 06:10
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?