14. december 2018
Pia Holbæk fra Allerød i snak med Henrik Hansen og Hans Hansen fra Lehnsgaard - Bornholms Oliemølle. Foto: Erling Madsen, FrederiksborgCentret
Pia Holbæk fra Allerød i snak med Henrik Hansen og Hans Hansen fra Lehnsgaard - Bornholms Oliemølle. Foto: Erling Madsen, FrederiksborgCentret
Foto: Erling Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bornholmsk messe blev en stor succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bornholmsk messe blev en stor succes
Hillerød - 06. december 2018 kl. 04:29
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bornholm kom til Hillerød og så og sejrede.

4.500 lagde i weekenden vejen forbi FrederiksborgCentret, hvor de så, duftede og smagte på Bornholmske delikatesser og specialiteter.

- Der har været 4.500 mennesker forbi i løbet af weekenden, og det er mere end dobbelt så mange som sidste år, lyder det begejstret fra direktør Carsten Larsen.

FrederiksborgCentret lagde den første weekend i december for andet år i træk lokaler til udstillingen »Bornholm kommer til Hillerød«. Julemarkedet med bornholmske kunsthåndværkere, fødevareproducenter og Destination Bornholm havde i 2017 27 udstillere, som i år var vokset til 41 udstillere.

Og mon ikke der bliver endnu mere at se, smage og dufte næste år? Evalueringen viser nemlig, at alle udstillere er særdeles tilfredse og meget gerne vil komme igen den første weekend i december - og de forventer at endnu flere bornholmske producenter vil være med næste år.

En af årets nye udstillere var faktisk på hjemmebane: Bornholmerforeningen for Hillerød og Omegn, som har 200 medlemmer:

- Når det er i Hillerød, må vi da vise flaget! Og vi håber også at få nogle nye medlemmer, sagde næstformanden Hans-Jørn Green inden udstillingen.

Og det var et fint fremstød:
- Vi fik talt med en masse rare mennesker og fik også nogle medlemmer, og, tror jeg, flere er formentlig på vej, konstaterede han bagefter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk