20. oktober 2019
Kommunen havde regnet med cirka 200 svar men fik det femdobbelte.Foto: Allan Nørregaard
Kommunen havde regnet med cirka 200 svar men fik det femdobbelte.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerne har talt: Byg byen ud i stedet for opad og bevar de gamle bygninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne har talt: Byg byen ud i stedet for opad og bevar de gamle bygninger
Opdateret 04. marts 2019 kl. 08:23
Hillerød - 04. marts 2019 kl. 06:21
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arkitektur- Byplan- og Trafikudvalget skal på sit møde på onsdag tale om konklusionerne af den spørgeskemaundersøgelse, som Hillerød Kommune i januar sendte ud til borgerne.

arrow Læs også: Bevaringsværdig bygning rives ned

Næsten 1000 borgere fra Hillerød og andre byer svarede på spørgsmålene, der blandt andet drejede sig om fremkommelighed, om der skal bygges i højden, tættere eller nye boligområder, hvilke mødesteder der skal prioriteres, og om gamle, bevaringsværdige bygninger bør vige for nybyggeri.

Kommunen har nu offentliggjort svarene på undersøgelsen, og tallene taler sit tydelige sprog.

Knap 80 procent mener, at byen i fremtiden skal udbygges med nye boligområder frem for at der bliver bygget tættere eller i højden.

Når det kommer til mødesteder i kommunen, så viser tallene, at mødesteder generelt bør prioriteres højt, men at offentlige byrum er de mødesteder, som flest giver førsteprioritet.

Udseendet på nybyggeri har været et af de mest omdiskuterede emner i den offentlige debat Hillerød de sidste år, og også dette spørgsmål var med i undersøgelsen. Her mener flest, at den arkitektoniske skala, altså hvordan det passer ind i byen, bør have førsteprioritet, når man bygger nyt i byen. Mens fokus på materialevalg og fokus på byrum prioriteres som nummer et af næste lige mange, henholdvis 44 og 41 procent.

Tallene taler igen sit tydelige sprog, når der kommer til ældre bevaringsværdige bygninger. 78 procent erklærer sig enige i, at gamle bygninger som udgangspunkt skal bevares, mens 83,4 procent er uenige i, at gamle bygninger ikke skal stå i vejen for en moderne by.

I undersøgelsen var der også mulighed for at skrive frit, og her går ordet »charme« igen og igen. Hele 49 gange er ordet nævnt.

»Det er vigtigt at holde den arkitektoniske stil som resten af den historiske bydel. I alt for mange flotte danske byer ser vi hvordan moderne kasser popper op midt imellem flotte game bygninger og ødelægger byens charme og sjæl. Det er skidt for byen, for indbyggerne OG for turisterne«, som der står i et af svarene.

Udvalgsformand Dan Riise ser frem til at arbejde videre med de mange besvarelser.

- Jeg konkluderer, at vi ikke skal gå højere op end det, som kommunerammen siger, og så skal vi være opmærksomme på de parkeringsmæssige forhold og de trafikale forhold til og fra nybyggeri. Vi skal måske løbe en runde mere i forhold til de gamle bygninger, vi har, og se, om de har den rigtige klasse. Vi vil skele til, hvad folk gerne vil have i Hillerød, når vi arbejder videre med den kommende arkitekturpolitik. Jeg synes også, at vi kan bruge den til, at der er kommet flere mennesker ind med deres holdninger i forhold til dem, der plejer at deltage på borgermøderne. Det er fantastisk, siger han.

arrow Bevaringsværdig bygning truet af nedrivning
17. september 2019 kl. 05:44 Opdateret: kl. 16:09

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede