18. januar 2021
Over 200 børn er blevet meldt ud af HFO2, efter prisen for at have børn i HFO2 blev fordoblet ved årsskiftet. Det var et helt forkert sted at spare, lyder kritikken, og udvalgsformand vil nu følge, om der fortsat bliver færre børn i kommunens fritidsordning. 

Foto: Thomas Arnbo
Over 200 børn er blevet meldt ud af HFO2, efter prisen for at have børn i HFO2 blev fordoblet ved årsskiftet. Det var et helt forkert sted at spare, lyder kritikken, og udvalgsformand vil nu følge, om der fortsat bliver færre børn i kommunens fritidsordning. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn siver fra HFO efter prisfordobling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn siver fra HFO efter prisfordobling
Hillerød - 11. september 2020 kl. 05:46
Af Anna Törnqvist Jensen

Hvert 7. barn er forsvundet fra HFO2 på et år. Det sker, efter kommunen sidste år besluttede at fordoble prisen på HFO2. I alt er over 200 børn blevet meldt ud af kommunens fritidsordning.

arrow Læs også: Nu skal fordelene ved at samle specialskoler i Alsønderup undersøges

- Det er et relativt stort fald, og en af årsagerne er selvfølgelig, at priserne blev sat op sidste år. Det var nødvendigt for at finde nogle midler på det område i budgettet, siger Peter Frederiksen (V), der er formand for Børn-, Familie- og Ungeudvalget.

Det var i budgetaftalen sidste år, at budgetforligspartierne besluttede at sætte prisen på HFO op. Taksterne for HFO1 er steget fra 1425 til 1783 kroner.

Prisstigningen er dog ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at der er færre børn i HFO2. På grund af corona besluttede Børn-, Familie- og Ungeudvalget nemlig i foråret, at forældre med børn i HFO2 kunne få stillet tilmeldingen i bero fra maj til august. I alt er der over 500 færre børn i HFO2 i august i år sammenlignet med august 2019, men ifølge Hillerød Kommunes forvaltning har 281 børn benyttet sig af muligheden for at få en pause i coronatiden, og de børn er blevet indskrevet igen fra september. Tilbage står et fald på over 200 børn.

- Jeg tror, det er svært at afdække præcist hvor meget de enkelte årsager betyder, men den situation, at skoledagene er blevet længere og behovet for pasning om eftermiddagen dermed er blevet mindre, og at coronasituationen har spillet ind på vores hverdag, betyder helt klart også noget. Man kan bare konstatere, at corona, længere skoledage og priserne hver for sig spiller en rolle i en negativ retning, siger Peter Frederiksen.

Mette Thiesen (NB) stod sidste år uden for budgetaftalen og harcelerede mod prisstigningerne på HFO. Hun mener, tallene nu taler sit tydelige sprog.

- Jeg havde forventet, at forældre ville melde deres børn ud, særligt når man laver en så massiv stigning, som faktisk er en fordobling af betalingen. Det er bare blevet bevist, at jeg fik ret, siger Mette Thiesen og fortsætter:

- HFO2 er jo for de større børn, og det er klart, at der vil være nogle forældre, som vurderer, om de vil gå og betale til HFO, når deres barn måske ikke kommer der hver dag. Så er der forståeligt nok nogle, der hellere vil spare de penge, fordi tilbuddet er blevet så pebret, men så går børnene jo bare hjem og er alene i stedet, siger Mette Thiesen, der mener, det er vigtigt, at der er et godt fritidstilbud til børnene.

Ifølge Peter Frederiksen vil Børn-, Familie- og Ungeudvalget nu følge udviklingen.

- Hvis det er noget, der bliver permanent med de færre tilmeldinger, og vi ser udfordringer med det, så må vi kigge på det igen, siger Peter Frederiksen, der mest af alt frygter, at det kan ende med at gå ud over de børn, som har mest brug for det.

- Hvis det er dem, som er socialt udsatte, som også trækker sig i denne her sammenhæng, så er det bekymrende, for det er også de børn, som har mest behov for at være i nogle sociale fællesskaber om eftermiddagen. Vi skal først og fremmest holde øje med, om det her går ud over børnene, siger han.

arrow Se Alsønderup og dø
08. august 2020 kl. 06:03 Opdateret: kl. 17:30
arrow Skoler i vest er fyldt op om få år
09. december 2019 kl. 05:51 Opdateret: kl. 15:16
arrow Ny skoleleder i Hillerød: Jeg vil ikke være andre steder
17. oktober 2019 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:50
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?