23. februar 2020
I over 10 år har der været en besøgsaftale mellem Sophienborg Plejecenter og Sophienborgskolens ene børnehaveklasse. Både børn og ældre er glade for at se mere til hinanden, og nu vil Hillerød Kommune skabe et nyt fællesskab for børn og ældre. Foto: Allan Nørregaard
I over 10 år har der været en besøgsaftale mellem Sophienborg Plejecenter og Sophienborgskolens ene børnehaveklasse. Både børn og ældre er glade for at se mere til hinanden, og nu vil Hillerød Kommune skabe et nyt fællesskab for børn og ældre. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og ældre i samme hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og ældre i samme hus
Hillerød - 14. december 2019 kl. 04:01
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnehavebørn og plejehjemsbeboere kan få samme adresse i Hillerøds nye bydel Favrholm. Hillerød Kommune ser nemlig gerne, at børnene og de ældre får glæde af hinanden ved at bo i samme hus. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: 0.B giver nyt liv på plejehjemmet

- Jeg synes, det er meget spændende, hvis Hillerød Kommune kan blive en af de første, som starter tanken om, at børn og ældre kan være sammen, allerede der, hvor de kan få et fælles hus og nogle fælles faciliteter, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

I dag er der flere besøgsordninger mellem daginstitutioner og plejehjem i kommunen, og på Sophienborg Plejecenter er der en gang om måneden liv og glade dage, når 0.B fra Sophienborgskolen kommer på besøg.

- Det giver beboerne en følelse af, at de kan bruges til noget. Det kan også være med til at løfte nogen, som måske er i et sort hul og har en lidt ensformig hverdag, lidt op, siger Lisbeth Rasmussen, der er aktivitetsleder på plejecentret.

Og står det til Hillerød Kommune, skal børn og ældre ikke kun være naboer.

- Vi vil gerne have et fællesskab fremfor blot et naboskab eller samarbejde. Vi tror på, at vi kan udvikle et godt fællesskab mellem børn og ældre, hvis de er tæt sammen, siger Christina Thorholm (R), der er formand for Omsorg- og Livskraftudvalget.

Hun understreger dog, at der skal tages hensyn til både børn og ældre.

- Begge målgrupper har brug for noget forskelligt, og det skal der selvfølgelig tages hensyn til, siger Christina Thorholm.

arrow Børn og ældre skal bo side om side
14. december 2019 kl. 04:17 Opdateret: kl. 15:36