15. december 2018
Judokæmperne Peter Treldal og Anette Wiingaard er modtagere af Hillerød Kommunes trænerpris. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Judokæmperne Peter Treldal og Anette Wiingaard er modtagere af Hillerød Kommunes trænerpris. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn med Downs syndrom lærer judo af prisvindende trænere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn med Downs syndrom lærer judo af prisvindende trænere
Hillerød - 23. februar 2018 kl. 05:51
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Judokæmperne Peter Treldal fra Hillerød og Anette Wiingaard fra Helsinge har stor succes med at træne et særligt hold, hvor der går børn med autisme, muskelsvind eller Downs syndrom. Så stor, at Hillerød Kommune har hædret dem med trænerprisen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Overrækkelsen skete onsdag aften, hvor de to blev overrasket i Hillerød Judoklubs lokaler i FrederiksborgCentret.

Det er klubben selv, der har indstillet dem til prisen. De to træneres hold hedder »Special needs«. Det har kørt i 11 år og er for alle med brug for ekstra støtte og blandt deltagerne er kæmpere med autisme, muskelsvind, og Downs syndrom.

I indstillingen skriver klubben:

»Peter Treldal og hjælpetræner Anette Wiingaard giver drengene den støtte de har brug for og flere af dem har været til stævne og kæmper nu på det »normale« kamphold. Her har de igen dannet venskaber og opnået mere judoforståelse. Dette havde dog ikke været muligt uden det springbræt og grundlag som Peter og Annette har skabt med speciel needs holdet.«

Både drengene og deres forældre udtrykker glæden ved holdet. En forælder skriver på Facebook:

»Til forældre i Nordsjællandsområdet: Hillerød Judoklub har et hold for børn, der ikke rigtig kan være med på et almindeligt hold. Trænerne kan rumme det hele - der er tydelig struktur og ungerne ved, hvad de skal, og alle får plads (også til at springe over en dag og bare kigge på). Det er ikke for at reklamere, men for at gøre andre opmærksomme på det. Min dreng, nu 15, startede på holdet for nogle år siden, og jeg er helt overbevist om, at det er dette hold, der har givet ham mod på at begynde til andre former for sport og fritidsting. Stor taknemmelighed herfra for, at der er mennesker, der på den måde giver børn med særlige behov mulighed for at gå til sport, noget som er en selvfølge for de fleste andre børn.«

Indstillingen slutter:
»Vi mener derfor, at Peter og Anette skal have prisen, da deres arbejde skal værdsættes og anerkendes. Derudover ønsker vi at skabe fokus på netop denne gruppe, som hører lige så meget til i sportens verden som alle andre unge, blot på deres præmisser.«

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk