18. oktober 2021
De blå lys ved fodgængerovergangene skal blandt andet gøre det mere sikkert for forgængere at krydse vejen. Foto: Hillerød Kommune
De blå lys ved fodgængerovergangene skal blandt andet gøre det mere sikkert for forgængere at krydse vejen. Foto: Hillerød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blåt lys i fodgængerfelter skal øge bilisternes opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blåt lys i fodgængerfelter skal øge bilisternes opmærksomhed
Hillerød - 09. februar 2021 kl. 09:42
Af Camilla Bjørkman Aagaard

I Hillerød Kommune er alle armaturerne skiftet ved fodgængerfelterne for at højne sikkerheden for fodgængere.

Det er gjort med en bedre lyskvalitet og et ekstra »blåt« opmærksomhedspunkt for bilister. Som en sidegevinst er energiforbruget sænket betydeligt.

arrow Læs også: Kommunen overvejer at købe nedtællingsmoduler til busstoppesteder

Belysningen ved fodgængerfelter er til for at sikre, at bilisterne ser de fodgængere, der skal krydse vejen. Hillerød Kommune er en af de første kommuner til at skifte alt fodgængerlys samtidig.

- Vi er, så vidt vi ved, de første der har skiftet til denne nye type armaturer i alle fodgængeranlæg samtidigt. Det er spændende at se, hvordan det for alvor bliver taget imod når skolerne åbner igen. Selv er jeg meget glad for de nye lys, som både er gode for billister, fodgængere og miljø, siger udvalgsformand for Arkitektur, Byggeri og Trafik, Dan Riise i en pressemeddelelse.

Blåt lys er det nye sort

De nye LED armaturer har en overside med svagt blåt lys, som skal være med til at skærpe opmærksomheden hos bilisterne, når de kommer til et fodgængerfelt. Det blå lys har samme farve som baggrunden på skiltet med den gående mand, som vi bliver mødt af i dag i et fodgængerfelt.

Lyset i selve fodgængerfeltet er også anderledes, end vi kender det i dag. Det lyser i en mere kold hvid farve, hvilket også skærper opmærksomheden hos bilisterne.

- Sammen med vores driftspartner har vi i løbet af vinteren skiftet armaturerne i alle fodgængerfelter med de gamle orange fodgængerblink, så de nu står spritnye og lyser blåt for oven og giver et klart lys nedad. Det gælder om at lave løsninger, som giver både tryghed for fodgængere og bilister, samtidig med, at det giver besparelser på energien, fortæller Morten Skibstrup Nikolajsen, projektleder og belysningsansvarlig i Hillerød Kommune.

- Lyset fra LED armaturerne har en langt bedre farvegengivelse end de gamle lyskilder i armaturerne. Det gør det nemmere at se farverne, nuancerne og kontrasterne på de personer, der krydser vejen, siger han.

Nødebo var pilotprojekt

I forbindelse med etablering af ny belysning på Nødebovej testede man løsningen med de blå armaturer i fodgængerfeltet ud for skolen i Nødebo. Og forældre på skolen kunne med det samme se effekten. Det gav rygstødet til at rulle blåt lys ud i hele kommunen.

- Vi fik flere positive tilbagemeldinger fra forældre på skolen. Senere satte vi den samme løsning op i fodgængerfeltet ud for Grønnevang Skole på Jespervej. Igen var der straks positive tilkendegivelser, siger Morten Skibstrup Nikolajsen, og Dan Riise supplerer:

- For os er det vigtigt at få input fra borgene. Det er ikke noget, man bare kan sætte ind i en beregning. Derfor var forældrenes tilbagemeldinger helt klart med til, at vi turde rulle løsningen ud over hele kommunen, siger Dan Riise..

Samtidig er der også besparelser at hente, fordi LED er en mere energibesparende lyskilde.

- Vi har beregnet, at det samlede elforbrug fra hvert af de nye armaturer ligger på ca. halvdelen af de gamle, så energi- og CO2-mæssigt er det også en rigtig god løsning, forklarer Morten Skibstrup Nikolajsen.

arrow Beboer glæder sig over nye p-regler: "Det har hjulpet enormt meget"
20. januar 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:19
arrow Beboer i farligt sving: Vi er virkelig glade for bump
11. januar 2021 kl. 06:50 Opdateret: kl. 18:49
arrow Kæmpe brøler: Fodgængerfelt ender midt i bed
05. januar 2021 kl. 18:01 Opdateret: kl. 16:19
Rejser du til udlandet i år?