16. maj 2021
Birgitte Thode Reenberg, der ejer Karmen & Kamelia i SlotsArkaderne, fik torsdag formiddag en snak med statsministeren, der besøgte det lokale shoppingcenter.
Birgitte Thode Reenberg, der ejer Karmen & Kamelia i SlotsArkaderne, fik torsdag formiddag en snak med statsministeren, der besøgte det lokale shoppingcenter.
Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birgitte fik besøg af statsministeren - det talte de om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birgitte fik besøg af statsministeren - det talte de om
Opdateret 22. april 2021 kl. 15:05
Hillerød - 22. april 2021 kl. 13:45
Af Martin Warming

Birgitte Thode Reenberg, der ejer butikken Karmen & Kamelia i SlotsArkaderne, fik torsdag formiddag en snak med statsminister Mette Frederiksen (S), der besøgte det lokale shoppingcenter for med egen øjne og ører at se og høre, hvordan det går med genåbningen af storcentre over 15.000 kvadratmeter.

Butikkerne i SlotsArkaderne fik lov til at åbne igen onsdag, og Birgitte Thode Reenberg er glad for, at statsministeren kom på besøg dagen efter.

"Det var rigtig rart at få lov til at fortælle en, der er beslutningsdygtig, hvordan jeg har haft det med nedlukningen," fortæller butiksejeren til Hillerød Posten.

"Jeg har haft det rigtig skidt med nedlukningen. Der er to aspekter i det: Der er det økonomiske - for det har kostet os rigtig mange penge - og så er der det mentale. Ens livsgrundlag bliver jo revet væk, når man bliver lukket ned af myndighederne. Når man er selvstændig, så ligger det dybt i en, at man kan gå på arbejde og gøre noget selv. Men vi har intet kunnet gøre under nedlukningen. Så det har været hårdt," siger Birgitte Thode Reenberg.

arrow Læs også: Birgitta og Michelle har overtaget Idé Nyt: Nye ejere med nye idéer
Forstår ikke differentieringen

Mette Frederiksen spurgte blandt andet Birgitte Thode Reenberg, om hun var tryg ved at åbne igen.

"Det har jeg sådan set været hele tiden," lød svaret fra den lokale butiksejer på statsministerens spørgsmål.

"Vi ville gerne have åbnet sammen med dem ude på gaden. Jeg har svært ved at forstå differentieringen mellem centre og gågader, og det fik jeg også sagt til statsministeren. Hun sagde, at det var en spørgsmål om at nedsætte aktiviteten, men så kan jeg bare ikke forstå, hvorfor det er vores aktivitet, der skal nedsættes hver gang," uddyber Birgitte Thode Reenberg over for Hillerød Posten.

Lige nu glæder Birgitte Thode Reenberg sig bare over at have fået lov til at åbne sin butik igen.

"Vi blev lukket en uge før jul. Jeg har aldrig oplevet noget så hårdt. Julehandlen er noget, vi arbejder på hele året, og så blev vi lukket ned en uge før. Jeg har aldrig oplevet noget så slemt - men lige nu er det bare så dejligt at være tilbage igen," lyder det fra butiksejeren.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?