
En 33-årig mand fra Ikast kunne ikke fremvise et kørekort, da han blev standset af politiet på Hammersholtvej i Hillerød tirsdag klokken 13.15.
Manden har nemlig ikke erhvervet sig retten til at køre bil, som politiet udtrykker det i døgnrapporten. Han har med andre ord ikke noget kørekort, og han er derfor blevet sigtet for at køre bil uden førerret.
I bilen sad også en 43-årig mand fra Hillerød, og han var i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for, oplyser Nordsjællands Politi.
mw
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her