19. maj 2019
Her er dykkere i færd med at undersøge tykkelsen på Teglgårdssøen en tidligere vinter - nu er der regnet på, hvad det vil koste at lave Teglgårdssøen til badesø. Foto: Lars Skov
Her er dykkere i færd med at undersøge tykkelsen på Teglgårdssøen en tidligere vinter - nu er der regnet på, hvad det vil koste at lave Teglgårdssøen til badesø. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badesø i byen vil koste halv million årligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badesø i byen vil koste halv million årligt
Hillerød - 08. januar 2019 kl. 07:57
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vil koste op til 500.000 kroner om året, hvis Teglgårdssøen skal være badesø med toiletfaciliteter, badebro med mere. Det viser en undersøgelse af søens egnethed som badesø. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Undersøgelsen viser, at vandet fint kan bruges til badning, kvaliteten er faktisk klassificeret som »udmærket til god kvalitet«, hvilket er de højeste klassifikationer - men der skal alligevel bruges penge hvert år, hvis Hillerød Kommune vil etablere et badeanlæg ved søen.

Forvaltningen skønner, at det vil koste 300.000 kroner om året at renholde badeanlæg, som efter planen vil skulle ligge i den nordlige del af søen ved Frederiksborg Gymnasium. Oveni skal der bruges 30.000 kroner pr. sæson for at leje et toilet, samt rengøre det en gang dagligt. Derudover vil man skulle bruge op til 80.000 kroner om året på at fjerne cykler, knallerter, indkøbsvogne, flasker, plasticposer med mere fra søen. I september 2018 fiskede Frederiksborg Gymnasium ti cykler, to knallerter og fire indkøbsvogne op fra søen, fremgår det af dagsordenen.

Man vil også skulle bruge cirka 20.000 kroner på at foretage løbende analyser af badevandet, fremgår det af dagsorden til Natur- Miljø og Klimaudvalgets møde i dag. Der vil være risiko for, at der kan ske opblomstring af alger i søen, og det skal der holdes øje med, hvis søen skal bruges som badesø. Til gengæld er der ikke fundet ikter i en søen, en parasit, der kan give generende udslæt, som ikke er ualmindelige i badesøer - de findes eksempelvis både i Esrum Sø og Buresø.

Udover de løbende udgifter til drift, vil der også skulle bruges penge på at gøre badeområdet klart inden badesø kan tages i brug. Søbunden består af blødt sediment, og forvaltningen anbefaler derfor, at der udlægges sand i badeområdet, og desuden skal der beskæres bundplanter og åkander, som der er mange af i søen.

Politikerne i Natur- Miljø og Klimaudvalget skal på dagens møde beslutte, om Hillerød Kommune skal etablere badesøen, eller i hvert fald lave et anlægsønske, der kan indgå i budgetforhandlingerne.

- Jeg har svært ved at se, at vi kan finde de penge lige nu. Som jeg ser det, må det være noget vi fremsender som et budgetønske, og så må det være op til budgetforhandlingerne at se, om der er penge til det. Men vi har mange anlægsopgaver der venter, for eksempel er der stadig mange cykelstier, der venter, siger udvalgets formand, Louise Colding Sørensen (S), som dog synes idéen om at få en strand og en badesø i det kystløse Hillerød er fin nok.

- Jeg synes, det er en god idé, og jeg er positivt stemt. Bare det at få renset søen op er ikke spildte kroner, uanset hvad. Det vil være godt for søen og det dyreliv, der er i søen. Det er jo frygteligt, at der er så meget affald, siger hun.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede