17. november 2019
En kvindelig ansat hos ATP er blevet kendt skyldig i at have svindlet med boligstøtte og dermed snydt ATP for 900.000 kroner. Foto: Allan Nørregaard
En kvindelig ansat hos ATP er blevet kendt skyldig i at have svindlet med boligstøtte og dermed snydt ATP for 900.000 kroner. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansat svindlede ATP for 900.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansat svindlede ATP for 900.000 kroner
Opdateret 29. oktober 2019 kl. 05:58
Hillerød - 29. oktober 2019 kl. 05:38
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 36-årig kvinde, der var ansat hos ATP i seks år, udbetalte ulovligt boligstøtte til venner og familie og formåede dermed at svindle for knapt 900.000 kroner. Det fremgår af dombogen.

Kvinden er nu blevet idømt betinget fængsel i et år og 200 timers samfundstjeneste, ligesom hun skal betale de 890.000 kroner tilbage til ATP.

Bedrageriet begyndte ifølge tiltalen mod kvinden i slutningen af september i 2013 og fortsatte frem til slutningen af januar i år. Den 36-årige kvinde begyndte således at svindle blot et halvt år efter, hun var startet hos ATP.

Delte pengene

Kvinden forklarede i retten, at hendes arbejde hos ATP bestod i at udbetale boligstøtte til de borgere, der var berettiget til det. Men det var ikke kun godkendte borgere, som modtog boligstøtte. Også to af kvindens veninder, hendes svigerfar og hendes mand fik overført penge gennem boligstøtte.

Kvinden overførte i alt 625.000 kroner til den ene af sine veninder, og hun forklarede i retten, at hun ikke fik alle pengene selv, idet hun delte nogle af dem med veninden. For at sikre en større udbetaling, skrev hun blandt andet i ATP's systemer, at kvinden var bevægelseshæmmet, selvom det ikke er tilfældet.

Fire gange overførte hun penge til sin svigerfar, og overførslerne løb op i i alt 105.000 kroner. En anden veninde fik udbetalt 55.0000 kroner, mens kvinden også udbetalte penge til sin egen mand. Han fik dog ikke nogen af dem, idet hun ifølge sin forklaring tog alle pengene selv.

Manglede penge

Da svindlen blev opdaget, kom kvinden til en samtale hos sin chef i ATP. Kvinden var ifølge sin forklaring i en vanskelig økonomisk situation, og det var derfor, hun begyndte at udbetale pengene ulovligt. Den 36-årige forklarede i retten, at hun og hendes mand boede i Sverige, da de var nødt til at flytte til København på grund af hendes arbejde. Men de kunne ikke komme af med lejligheden i Sverige, og de udlejede derfor lejligheden. Dog betalte lejeren ikke husleje, og parret fik derfor en gæld på 150.000 kroner. Derefter blev lejligheden i Sverige til sidst solgt med et tab. Ifølge kvinden bebrejdede hendes mand kvinden for parrets økonomiske situation, fordi det var på grund af hendes job, at parret måtte flytte til København.

Den 36-årige har i dag et andet job i Danmark, ligesom hun har to børn på to og otte år. Retten i Hillerød lagde blandt andet vægt på kvindens »gode personlige forhold« ved strafudmålingen.

grafik køb billede