6. april 2020
Når bilforhandlerne sælger en bil, vælger flere og flere bilkøbere at få en serviceaftale med i handlen. Foto: Kenn Thomsen
Når bilforhandlerne sælger en bil, vælger flere og flere bilkøbere at få en serviceaftale med i handlen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aftaler hitter hos bilejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aftaler hitter hos bilejere
Hillerød - 24. februar 2020 kl. 04:01
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere bilejere vælger at tegne en service- eller reparationsaftale, hvor et månedligt beløb erstatter uforudsete værkstedsregninger.

Der kan være mange ubehagelige overraskelser som bilejer. Batteriet kan pludselig være fladt, bremserne kan give op eller en pære kan gå.

Men nu tegner flere og flere bilejere en service- og reparationsaftale, hvor de ved at betale et månedligt beløb kan slippe for store uforudsete værkstedsregninger, siger Gitte Seeberg, direktør for Autobranchen Danmark.

- Flere og flere bilkøbere og forhandlere indgår en aftale om service- og reparation. Bilforhandlerne kan med aftalerne fastholde kunderne i længere tid, efter at de har købt bilen. Bilforhandlerne oplever også, at aftalerne giver mere tilfredse kunder, siger hun.

At aftalerne er blevet meget populære blandt bilejere, genkender Lone Otto, der er afdelingsleder i Teknisk Rådgivning hos FDM (Forenede Danske Motorejere).

- Det er helt klart et voksende marked. Generelt er der en tendens til, at alt skal være i abonnementsform. Det er noget, folk kan forholde sig til, siger hun.

Hun peger dog på en række ting, man som bilejer skal være opmærksom på, inden man tegner en aftale.

- Vi mener aldrig, at man skal skrive under med det samme. Tag den med hjem, læs det med småt og se på, om det kan betale sig, for det er meget individuelt. Er du medlem af FDM, så rådfør dig hos os, siger hun.

Den seneste undersøgelse af udbredelsen af aftalerne er fra 2018. Den viste, at ti procent af bilejerne har en serviceaftale. I Hillerød er aftalerne også populære, og hos Jønssons Auto A/S i Hillerød har hele 40 procent af bilforhandlerens kunder en serviceaftale.