24. oktober 2021
Den 22-årige en sigtet for at have været med til et knivstikkeri mod en ung mand den 13. august ved Teknisk Skole i Hillerød. Hans Jørgen Johansen
Den 22-årige en sigtet for at have været med til et knivstikkeri mod en ung mand den 13. august ved Teknisk Skole i Hillerød. Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig meldte sig selv: Nægter sig skyldig i knivstikkeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig meldte sig selv: Nægter sig skyldig i knivstikkeri
Hillerød - 16. september 2021 kl. 12:15
Af Per Skovkjær Sand

En 22-årig mand bliver torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød. Retten har lukket dørene af hensynet til efterforskningen, fordi der stadig er en gerningsmand på fri fod.

arrow Læs også: 22-årig varetægtsfængslet for knivstik ved Teknisk Skole

Den 22-årige sigtede blev anholdt onsdag klokken 12.51 i forbindelse med at han meldte sig selv, fortalte han til retten.

Det skete efter at han samme dag var blevet efterlyst med billede af Nordsjællands Politi sammen med en anden formodet medgerningsmand.

Den 22-årige er sigtet for legemsangreb af særligt grov og farlig karakter, hvilket ifølge straffelovens paragraf 245 kan straffes med op til seks års fængsel. Manden er sigtet for i den nordlige ende af Teknisk Skole i Hillerød sammen med tre navngivne anholdte og varetægtsfængslede unge mænd og en fjerde ukendt medgerningsmand at have udøvet grov vold mod en ung mand. Den unge forurettede mand blev stukket i venstre baglår med en kniv. Ifølge sigtelsen var det ikke den 22-årige, der blev anholdt onsdag, som førte kniven, men derimod én af de tre unge mænd, der allerede er varetægtsfængslet.

Den 22-årige nægter sig skyldig i sigtelsen.

Han ankom til retten iført sorte træningssko med sort sål og sort og gråt Nike-joggingsæt.

Der er navneforbud i sagen og lukkede døre, fordi politiet stadig leder efter en endnu ikke identificeret femte medgerningsmand, som er efterlyst med billede af Nordsjællands Politi.

arrow Kender du dem? - Politiet efterlyser to mænd efter knivstikkeri
15. september 2021 kl. 09:28 Opdateret: kl. 09:28
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?