21. august 2018
Den 21-årige forklarede til politiet, at han hellere ville i fængsel end at leve sit liv - derfor stillede han sig på lur i parkeringshuset ved politistationen i Hillerød, for at vente på, at der dukkede en politimand op. Han ville slå ham ihjel for at få en lang fængselsstraf.  Foto: Thomas Olsen
Den 21-årige forklarede til politiet, at han hellere ville i fængsel end at leve sit liv - derfor stillede han sig på lur i parkeringshuset ved politistationen i Hillerød, for at vente på, at der dukkede en politimand op. Han ville slå ham ihjel for at få en lang fængselsstraf. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 21-årig på fri fod: Ville dræbe politimand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

21-årig på fri fod: Ville dræbe politimand

Rettelse: Denne artikel er 15. august 2018 rettet med korrekte oplysninger om, at den 21-årige nægtede sig skyldig i tiltalen for trusler, og det er præciseret hvornår, han var iført en elefanthue under episoden.

Hillerød - 21. juli 2018 kl. 07:20
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 21-årige mand, som 21. maj stod på lur i et parkeringshus i Hillerød og ventede på, at der dukkede en politimand op, han kunne dræbe, er løsladt igen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

3. juli blev han idømt 50 dages fængsel for trusler om vold, men efter retsmødet kunne den 21-årige forlade retten på fri fod - straffen var nemlig udstået med hans varetægtsfængsling.

Den 22. maj blev den 21-årige fremstillet i grundlovsforhør, hvor han forklarede, at han ville dræbe en politimand for at komme i fængsel, da han hellere ville det end leve sit normale liv, fremgår det af dombogen. Det var derfor, han den 21. maj havde en kniv med sig, da hans mor kørte ham til parkeringshuset om formiddagen 2. pinsedag, den 21. maj.

Han havde slebet en 20 centimeter lang kniv, og taget med sig ind i p-huset, som han vidste blev brugt af politiet som garage.

Hans plan var at stikke en politimand i halsen og hjertet for at dræbe ham - og det skulle være en politimand, for så mente han, at han ville få dobbelt straf.

Da han kom frem til p-huset, tog han en elefanthue på og stillede sig op og ventede ved elevatoren. Elefanthuen havde han på i den første halve time mens hans stod der i p-huset, fremgår det af dombogen.

Da han havde ventet en halv times tid gik han hen til en juvelerbutik i gågaden, hvor han ville begå røveri - også for at komme i fængsel.

Men på grund af pinsen var butikken lukket, så han gik tilbage til p-huset og den oprindelige plan om at dræbe en tilfældig politimand.

Efter halvanden time kom der en politibil kørende, og han fik øjenkontakt med den ene politibetjent, fløjtede og gik truende hen mod bilen med kniven fremme.

Politibilen kørte lidt væk, og de to betjente sprang ud med deres pistoler fremme.

De bad ham om at smide kniven, hvilket han gjorde. Herefter blev han anholdt. Han gjorde lidt modstand for ikke bare at få en bøde, fortalte han ved grundlovsforhøret.

Her fortalte han også, at hvis han blev løsladt, ville han tage hen til en politistation for at gøre et nyt forsøg på at dræbe en politimand, for han vil i fængsel.

Efter grundlovsforhøret blev han varetægtsfængslet, og 3. juli var han så for retten, tiltalt for trusler.

Her vidnede de to politibetjente, som han truede. De forklarede, at de så den 21-årige trække sin kniv, som han havde under jakken.

Herefter gik han truende frem mod politibilen. Politifolkene låste bilens døre, kørte 30-40 meter væk, trak deres pistoler og anholdte den 21-årige.

Den 21-årige nægtede sig skyldig i trusler mod de to betjente, men erkendte at have været i besiddelse af en ulovlig kniv. Retten i Hillerød fandt dog den 21-årige skyldig på baggrund af de to betjentes vidneudsagn, og takserede hans trusler til 50 dages fængsel, som altså er udstået med varetægtsfængslingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk