

Se billedserie
Hillerød Kommune inviterede torsdag til rejsegilde på den nye tandklinik for børn på Carlsbergvej
Hillerød Kommunes nye tandklinik skyder op på Carlsbergvej.
I februar blev første spadestik taget ved Frederiksborg Byskole, og torsdag kunne kommunen så invitere til rejsegilde på tandklinikken, som alle skolebørn i kommune skal en tur forbi, når de skal have fikset bisserne.
Borgmester Kirsten Jensen (S) glæder sig til, at tandklinikken åbner, sagde hun i sin tale:
"Det bliver rigtigt spændende, og det er noget, vi har ønsket os i mange år".
Den nye tandplejeklinik skal erstatte de seks kommunale tandplejeklinikker - inklusiv den på byskolen - i kommunen i dag.
"At få et stort fælles tandklinikhus har en lang række fordele. I dag har vi forskellige specialer på forskellige klinikker, men nu bliver det hele samlet på samme sted. Det gør samarbejdet og kommunikationen nemmere, når vi sidder sammen," sagde borgmesteren.
Altså bliver både den almindelige tandbehandling, tandregulering, kirurgiske behandlinger, behandlinger i narkose eller behandling i specialtandplejen udført i den kommende tandklinik.
Byggeriet skal stå klar om få måneder, hvilket er en del før tidsplanen.
- Skal bruges til cirka 12.000 børn og unge i kommunen
- Vil spare kommunen mellem 500.000 og 900.000 kroner om året, viser beregninger
- Kommer til at koste i omkring 35 millioner kroner
- Får blandt andet 14 kliniklokaler og syv klinikrum i stueplan og administration og møderum på 1. sal
- Får omkring 50 ansatte
- Bygges af totalentreprenøren Adserballe & Knudsen
- Bliver på 1418 kvadratmeter fordelt på fire etager
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her