1. oktober 2020
Bygherren NPV ønsker at bygge 210 nye boliger, hvor det tomme posthus ligger ved Hillerød Station i dag. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
gallery icon

Se billedserie

Bygherren NPV ønsker at bygge 210 nye boliger, hvor det tomme posthus ligger ved Hillerød Station i dag. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Posthusgrund skal huse 210 boliger: - For tungt og lukket projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Posthusgrund skal huse 210 boliger: - For tungt og lukket projekt

Det nye Arkitekturråd har for første gang udtalt sig om et byggeprojekt i Hillerød - og de kritiserer kommende boligbyggeri i centrum for at være unødvendigt tungt

Hillerød Posten - 11. august 2020 kl. 19:16
Af Mette Dolmer Thygesen

"Bebyggelsen får et unødvendigt tungt og rigidt udtryk". "Komplekset fremtræder som en forholdsvis lukket barriere mod byen og omgivelserne, og grunden fremtræder overbebygget i forhold til områdets øvrige skala".

arrow Læs også: Udvalg: Byggeplaner skal holde sig inden for rammerne

Sådan udtaler Hillerøds nye Arkitekturråd sig om et muligt boligbyggeri på grunden, hvor posthuset ved Hillerød Station ligger i dag.

Rådet, som består af arkitekterne Helle Juul, Peter Juhl og Ene Cordt Andersen, har for første gang udtalt sig om kommende byggerier i Hillerød, nemlig boligbyggeriet ved posthusgrunden og planerne om et kommende byggeri på Tikanten.

Fem etager

På posthusgrunden ønsker bygherren NPV at rive den gamle Post- og Telegrafbygning ned og bygge cirka 210 etageboliger. Grunden afgrænses af Sdr. Jernbanevej i nord, Hammersholtvej i syd og vest og baneterrænet i øst. Men for at få lov til det, skal en ny lokalplan godkendes politisk. For den eksisterende kommuneplanramme bestemmer, at der må bygges i maksimalt fem etager med en bebyggelsesprocent på 155.

NPV ønsker at opføre etagebyggeriet i fem etager, men med en bebyggelsesprocent på 170. Projektet lever således ikke op til den gældende kommuneplanramme.

Glæder sig til debat

Politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget skal diskutere sagen på deres møde onsdag den 12. august. Og de har altså for første gang Arkitekturrådets udtalelse at tage med i deres behandling af sagen.

Formand Dan Riise (Venstre) ser frem til at diskutere sagen med de andre udvalgsmedlemmer, siger han til Hillerød Posten forud for mødet:

"Det er spændende, at der er nogle, der gerne vil bygge ud der. Så nu tager vi en snak om det og finder ud af, hvad højden og drøjden på byggeriet må være - og hvordan arkitekturen skal udforme sig".

Han glæder sig over, at udvalget nu også har Arkitekturrådets udtalelser at læne sig op ad:

"Det er dejligt, og jeg er enig med dem i meget af det, de har skrevet. Det bliver spændende at høre, hvad de andre vil sige, når vi skal snakke om i udvalget," siger han.

Central placering

Posthusgrunden har en central og vigtig placering ved ankomsten til Hillerød fra stationen, skriver Arkitekturrådet i deres udtalelse. De kalder grunden et knudepunkt og mener, at der på så centralt et sted i byen skal skabes et "mangfoldigt byrum med gode rekreative muligheder". Men de mener altså, at den foreslåede bebyggelse med sin meget lange sammenhængende facade lukker af mod gaden:

Med hensyn til materialevalget bør der være masser af variation i farve og tekstur, skriver rådet, og der skal sikres en grøn profil ud mod baneterrænet. Tagformen skal bearbejdes yderligere, så taget fremstår lettere og mindre dominerende, skriver rådet.

Arkitekturrådet peger desuden på, at de eksisterende store træer på grunden skal bevares og beskyttes i alle faser af byggeriet.

Enig forvaltning

Forud for mødet tilslutter Hillerød Kommunes forvaltning sig Arkitekturrådets anbefalinger, skriver de i sagsfremstillingen:

"Forvaltningen vurderer, at særligt byggeriets omfang, tilpasning og tagform er vigtige fokuspunkter, som ikke fremstår løst ved projektet. Det vil derfor være forvaltningens anbefaling, at bygherre arbejder videre med at tilpasse projektets omfang og form med udgangspunkt i arkitekturrådets anbefalinger".

66 p-pladser

Skitseprojektet indeholder 210 cykelparkeringspladser, men blot 66 parkeringspladser til biler, står der i projektet:

"Vores argumenter for den lavere parkeringsnorm er den stations- og bynære beliggenhed samt prioriteringen af de grønne friarealer. Ligeledes ønsker vi at understøtte en mere bæredygtig udvikling og en vurdering af, at biltrafikken de kommende år vil udvikle sig - og at behovet generelt vil blive mindre," skriver altså bygherren i projektet.

Videre dialog

Politikerne skal onsdag endnu ikke tage stilling til, om der skal udarbejdes et lokalplansforslag eller ej. I første omgang er det blot en præsentation af Arkitekturrådets anbefalinger.

"Arkitekturrådets udtalelse vil blive brugt i den videre dialog med bygherre om startredegørelse, for at der udarbejdes et projekt, som lever op kommunens arkitekturpolitik blandt andet i forhold til bygningshøjder, facadedetaljering og tilrettelæggelse af opholdsarealer," skriver forvaltningen.

Herefter skal politikerne beslutte, om der skal igangsættes en lokalplan for byggeriet.

arrow Arkitekturråd: Byggeri på Tikanten er unødvendigt bastant
11. august 2020 kl. 18:14 Opdateret: kl. 11:39
arrow Bevaringsværdig bygning risikerer livet for nyt boligbyggeri
03. juni 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 14:44
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?