6. august 2020
Pantdonationen fra Bilka i SlotsArkaderne går til den lokale afdeling af Natteravnene og deres arbejde med at skabe tryghed for unge i nattelivet. Foto: Anna Hjortsø
Pantdonationen fra Bilka i SlotsArkaderne går til den lokale afdeling af Natteravnene og deres arbejde med at skabe tryghed for unge i nattelivet. Foto: Anna Hjortsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du donere din pant til Natteravnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du donere din pant til Natteravnene

Bilka i Slotsarkaderne fordobler beløbet, som skal bruges til at ruste de frivillige ravne i deres kontakt med unge

Hillerød Posten - 09. juli 2020 kl. 06:14
Af Anna Hjortsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næste gang du står ved flaskeautomaten i Bilka i Slotsarkaderne, kan du for første gang vælge at trykke på den orange knap frem for den grønne.

For selvom klistermærket ikke er sat op endnu, så går din pant automatisk videre til Natteravnene i Hillerød - en frivillig forening, der i deres gule jakker går ture på Hillerøds gader for at skabe tryghed for unge i nattelivet.

Natteravnene vandt nemlig konkurrencen om, hvem Bilka skulle vælge som modtager af flaskepanten.

"Vi er både glade og stolte," siger Vive Wøldike, formand for Natteravnene i Hillerød, til Hillerød Posten.

På Facebook bad Bilka sine kunder om at skrive i kommentarfeltet, hvem de mente burde modtage pantpengene - og Natteravnene vandt med et klart flertal blandt ellers stærke konkurrenter som Hospitalsklovnene og børneafdelingen på hospitalet i Hillerød.

Natteravnene giver på deres ture rundt i nattelivet bolsjer og kondomer til de unge, men det vil primært være kurser i førstehjælp og konflikthåndtering til de i alt 25 frivillige natteravne, som donationerne vil gå til, fortæller formanden.

"Et konflikthåndteringskursus handler om, hvordan man håndterer og snakker med de unge. De er jo ikke altid ædru, og der går lidt af forstanden væk, selvom de er fornuftige i øvrigt," siger Vivi Wøldike.

På den måde bliver de frivillige i de gule jakker bedre rustet til at være ravne.

Steen Olsen, varehuschef i Bilka, synes det giver god mening, at det endte med at være den lokale afdeling af Natteravnene, der modtager donationerne.

"De er ude, når vi andre ikke er det for at passe på de unge mennesker," siger han.

"Jeg tror ikke, men ved, at der vil komme donationer."

Fordobler beløbet

Bilka giver desuden samme bidrag, som kunderne vælger at gøre, fortæller Steen Olsen, og dermed fordobler supermarkedet altså donationen. Det er første gang, at Bilka har en donationsknap i flaskerummet og Steen Olsen fortæller, at det er en af måderne, som supermarkedet kan tage ansvar på i samfundet - og i lokalsamfundet, når man som Bilka i Hillerød ligger inde i byen.

Derfor glæder det også, at det er en lokal forening, der modtager pantdonationerne.

Pantdonationerne vil gå til Natteravnene det næste år, hvorefter der skal findes en ny modtager.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?