2. juni 2020
Marianne Løvdal, der er formand for Hillerød Bys Lokalråd, mener, at Grevinde Danner bærer nemlig på en vigtig historie. Foto: Emma Verhaegh
Marianne Løvdal, der er formand for Hillerød Bys Lokalråd, mener, at Grevinde Danner bærer nemlig på en vigtig historie. Foto: Emma Verhaegh
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalråd vil have skulptur af Grevinde Danner på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalråd vil have skulptur af Grevinde Danner på Torvet

Grevinden fortjener at få sin helt egen skulptur på Torvet, mener formanden for lokalrådet

Hillerød Posten - 25. marts 2020 kl. 10:00
Af Emma Verhaegh, Sophia Møller og Dagmar Oxenløwe, skolepraktikanter på Hillerød Posten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød bærer på en historie, som flere stadig mangler at lære at kende. Nemlig historien om Grevinde Danner.

arrow Læs også: Region Hovedstadens hospitaler har bestilt 100.000 coronavisirer

Derfor arbejder Hillerød Bys Lokalråd nu på at få lavet en skulptur af Grevinde Danner, der skal stå på Torvet.

Grevinden bærer nemlig på en vigtig historie, og derudover har hun haft en kæmpe betydning for, hvordan Danmark i dag ser ud.

Grevinde Danner, hvis borgerlige navn var Louise Christine Rasmussen, kom fra meget dårlige kår og blev født uden for ægteskab. Hun havde en meget stærk udstråling, og Kong Frederik 7. faldt for hende.

Det var kongen, der grundlagde grundloven, men det var grevinden, der endte med at overtale ham til at skrive under. Grevinden havde i det hele taget en meget stor indflydelse på hans politik, og det var også hende, der oprettede en stiftelse, kendt som Dannerhuset i dag, som var og stadig er, et opholdssted for kvinder i nød.

Ifølge Marianne Løvdal, der er formand for Hillerød Bys Lokalråd, har Grevinde Danner en vigtig, men overset historie bag sig. Og derfor fortjener hun at få en skulptur.

"Kong Frederik kunne aldrig have klaret sig uden hende, og det vidste han godt," siger Marianne Løvdal.

"Han havde dyb tillid til hendes fornemmelser, og han stolede på alt, hvad hun sagde til ham," tilføjer Marianne Løvdal.

Grevinde Danner overtalte Kong Frederik 7. til at skrive under på Grundloven i 1849. På den måde har hun også en stor ære for, hvordan Danmark ser ud i dag.

Til gavn for turismen

"En skulptur af Grevinde Danner vil både gøre gavn for turismen og have en særlig betydning, som flere turister vil lære at kende, når de kommer til byen. En turistby som Hillerød skal have noget, der fortæller både om slottet men også om byen," mener Marianne Løvdal.

Grevinden var som sagt særdeles selvstændig og stod altid til rådighed og hjalp gerne kongen.

"Mænd har altid haft hovedrollerne, og i dag er der flere skulpturer og statuer af mænd. Derfor skal der nu lægges vægt på kvinderne. Det har altid ligget i ånden, at det var mænd, der skulle laves skulpturer af, men den tid må være forbi nu," lyder det fra Marianne Løvdal.

Placeringen af skulpturen på Torvet er også blevet nøje overvejet.

"Hun skal ikke stå og glo ved siden af Frederik den 7. De fortjener begge en plads, og hun skal være et selvstændigt menneske. Derfor er det planen, at hendes skulptur skal placeres, så hun står højere oppe ved overgangen fra Slotsgade til Helsingørgade - og ikke midt på Torvet som Kong Frederik," siger Marianne Løvdal.

Tanken er, at hun skal stå op ved en stol, der inviterer forbipasserende til at sætte sig ned og få en snak med hende.

"Hun var jo i kontakt med folk, og derfor skal hun sidde dér, så vi kan sidde og snakke med hende, hvis vi får lyst," siger Marianne Løvdal.

Grevinden Danner havde et kæmpe behov for at hjælpe og var altid klar med en hjælpende hånd, hvilket er en god grund til at betro sig til hende, mener Marianne Løvdal.

Skulpturen af Grevinde Danner skal forstille grevinden iført sin lange bryllupskjole, som var almindeligt tøj dengang.

Marianne Løvdal fortæller, at Hillerød Bys Lokalråd har spurgt kunstneren Malene Bjelke, om hun vil lave skulpturen, og det har hun takket ja til.

Det er Tom Døllner, der er fundraiser for projektet.

"Vi arbejder stadig på at få vores sponsorer, men vi vil helst have, at det er de store firmaer her i byen, der sponsorerer," siger Marianne Løvdal.

Du kan læse mere om projektet på www.hil-danner.dk, hvor du også har mulighed for at give et bidrag til finansieringen.

arrow Naturlegepladsen Eghjorten er lukket - "brug skoven i stedet"
23. marts 2020 kl. 16:11 Opdateret: kl. 10:04
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?