20. september 2020
Nu er de tre arkitekter, som skal hjælpe med at rådgive politikerne i nye byggesager i Hillerød Kommune, fundet. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Nu er de tre arkitekter, som skal hjælpe med at rådgive politikerne i nye byggesager i Hillerød Kommune, fundet. Arkivfoto: John Jessen Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kandidater klar til kommende arkitekturråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kandidater klar til kommende arkitekturråd

Arkitekturudvalget godkendte forleden de tre arkitekter, som skal sidde i kommunens kommende arkitekturråd

Hillerød Posten - 15. april 2020 kl. 08:55
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er de tre kandidater til Hillerøds kommende arkitekturråd fundet.

arrow Læs også: Posthusgrund skal huse 210 boliger: - For tungt og lukket projekt

Kandidaterne blev godkendt af Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget på deres møde 1. april, og det er arkitekterne Helle Juul, Ene Cordt Andersen og Peter Juhl.

"Det er nogle professionelle arkitekter, som forvaltningen ha rudpeget, og to af dem har et godt kendskab til Hillerød. Så vi forventer os meget af dem, og vi glæder os meget til at høre, hvad de har at sige om de forskellige projekter i Hillerød Kommune," siger Dan Riise (V), som er formand for udvalget.

Det kommmende arkitekturråd skal bidrage med uvildig faglig rådgivning omkring bygnings- og landskabsarkitektur, byrum med mere, når der for eksempel skal vedtages nye lokalplaner. Det skal give politikerne et mere nuanceret grundlag at træffe deres beslutninger ud fra.

"Vi glæder os til at holde deres anbefalinger op mod dem, vi får fra forvaltningen, og til, at de kan indgå i det, vi kan præsentere for borgerne på borgermøde og i høringerne. For så kan borgerne også kommentere på det. Men i sidste ende er det selvfølgelig en politisk beslutninger, vi ender med. Men med arkitekturrådet får vi de professionelles bud på, hvad der er godt og skidt ved lokalplanerne, og vi tror på, at det kan give nogle løsninger, som er rigtig gode for byen," siger Dan Riise.

Passer bedst

Forvaltningen har kontaktet fagorganisationerne Akademisk Arkitektforening og Danske Landskabsarkitekter, som begge har hjulpet kommunen med at udvælge de mulige kandidater. Derefter har forvaltningen peget på de tre kandidater, som de mener, passer bedst til byrådets kriterier for det kommende arkitekturråd.

"Alle kandidaterne er i forvejen udnævnte fagdommere, hvilket betyder, at de har erfaring med at vurdere og rådgive om arkitektur i forskellige sammenhænge eksempelvis ved arkitektkonkurrencer," skriver forvaltningen i sagsfremstillingen.

Forvaltningen vurderer samtidig, at de tre kandidater besidder "en god blanding af lokalt kendskab, nytænkende idéer og forskellige perspektiver inden for arkitekturen".

Efter at udvalget godkendte de tre kandidater, skal forvaltningen nu aftale nærmere med kandidaterne, så de kan deltage i et møde i med udvalget.

Det er planen, at arkitekturrådet kan være funktionsdygtigt fra efteråret 2020.

Arkitekturrådet skal træde ind i stedet for den stilling som stadsarkitekt, der tidligere var på tale, og kommunen har afsat 200.000 kroner til rådet i 2020 og 2021.

"Når der så er gået et år eller halvandet, så må vi se, om det er den rigtige måde at gøre tingene på. Nogle vil måske hellere gå tilbage til en stadsarkitekt, men der er nogle erfaringer, vi samler op på til den tid," siger Dan Riise.

Kommunens nye arkitekturpolitik forventes at blive vedtaget i byrådet sidst på måneden.

Kandidater til arkitekturrådet:

Helle Juul, arkitekt MAA, medstifter og indehaver af Juul Frost Arkitekter.

Helle Juul er en erfaren arkitekt som siden 1990 har drevet egen tegnestue og beskæftiget sig med en bred vifte af projekter inden for både bygningsarkitektur, byplanlægning og udvikling af pladser/byrum. Forvaltningen indstiller Helle Juul, fordi hun særligt kan bidrage med erfaring og kompetencer inden for bevaringsværdier, byplanlægning og udvikling af byrum. Tegnestuen Juul Frost arkitekter har blandt andet været med til at udvikle Helhedsplanen for Slotsøkaréen, og Helle Juul har således også lokal erfaring med Hillerød by. Derudover er Helle Juul også forfatter på publikationerne Byens Rum 1-2.

Ene Cordt Andersen, arkitekt MAA, medstifter og indehaver af Andersen & Sigurdson Architects.

Ene Cordt Andersen har været indehaver af egen tegnestue siden 1997, hvor hun har deltaget i forskellige konkurrencer i ind- og udland. Forvaltningen indstiller Ene Cordt Andersen, fordi hun kan bidrage med stærke kompetencer inden for bygningsarkitektur, detaljering og facadeudtryk. Gennem hendes professionelle virke har Ene Cordt Andersen stået for spændende og nytænkende arkitektur, som udmærker sig ved at tage udgangspunkt i stedets karakter.

Peter Juhl, landskabsarkitekt MDL, direktør i OPLAND Landskabsarkitekter.

Peter Juhl er en erfaren landskabsarkitekt, som har et fagligt, lokalt kendskab til Hillerød Kommune, og Hillerød som slotsby igennem OPLANDs projekter i byen. Her i blandt tegnestuens arbejde med renovering af Markedspladsen, med nyt byrum, busholdeplads og begrønning. Forvaltningen indstiller Peter Juhl på baggrund af hans faglige kendskab til kommunen og på grund af hans store erfaring med udvikling af byrum og historiske grønne naturområder, hvor den landskabelige bearbejdning skal imødekomme både kulturarvsinteresser og respekt for biodiversitet.

Kilde: Referat af ABT-udvalgets møde 1. april

arrow Arkitekturråd: Byggeri på Tikanten er unødvendigt bastant
11. august 2020 kl. 18:14 Opdateret: kl. 11:39
arrow Bevaringsværdig bygning risikerer livet for nyt boligbyggeri
03. juni 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 14:44
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?