12. juli 2020
De gamle grå sten, der lå i parterrets mønstre, er blevet udskiftet med farvede tegl. Foto: Martin Warming
gallery icon

Se billedserie

De gamle grå sten, der lå i parterrets mønstre, er blevet udskiftet med farvede tegl. Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt nyt fra Barokhaven: Ormebekæmpelse virker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt nyt fra Barokhaven: Ormebekæmpelse virker

Gartnernes kamp mod ormene i Barokhaven går efter planen

Hillerød Posten - 01. juli 2020 kl. 06:06
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En plan har det med at holde, til man møder fjenden, men det ser heldigvis ud til, at kampen mod ormene i Barokhaven virker.

arrow Læs også: Den Lille Færge udvider med stop ved Barokhaven

Det fortæller slotsgartner John Nørgaard Nielsen til Hillerød Posten.

Slots- og Kulturstyrelsen er i disse år ved at fjerne alle de gamle buksbom-planter og erstatte dem med nye. Det drejer sig i øvrigt om intet mindre end 60.000 planter. Planterne har nemlig været angrebet af små skadelige orme, såkaldte nematoder, der spiste planternes rødder, og de skal derfor erstattes af nye.

Sidste år ryddede gartnerne de to øverste felter med de kongelige monogrammer, og jorden lå brak til foråret i år. Simpelthen for at udsulte ormene. Nu er de nye planter kommet i jorden, og det hele ser altså ud til at gå efter planen, fortæller slotsgartneren.

"Ja, det virker. Antallet af orme er reduceret så meget, at de ikke længere er skadelige for planterne. De forsvinder ikke helt. Der vil altid være en naturlig bestand i jorden, men nu er det altså på et niveau, hvor planterne ikke tager skade," siger John Nørgaard Nielsen.

Tilfredse

Der går dog et stykke tid endnu, før Barokhaven kommer til at stå som tidligere. Nu skal de to nederste felter ned mod Slotssøen nemlig have samme tur og ligge brak til foråret.

Og udover at ormeangrebet er blevet slået ned, så fremstår haven pænere end tidligere, mener slotsgartneren.

"Vi er ret godt tilfredse med resultatet. Vi har udskiftet de gamle grå sten, der lå i parterrets mønstre, med farvede tegl, og jeg synes, det er blevet flottere og mere varieret at kigge på. De er en god kontrast til de grønne planter og de hvide perlesten," lyder det fra John Nørgaard Nielsen.

Takspyramiderne må vi dog vente lidt på.

"Dem har vi ikke kunnet skaffe endnu, men vi regner med at få dem til efteråret. I mellemtiden har vi sat nogle kanna-planter, der faktisk minder lidt om en bananpalme, men de bliver altså udskiftet med takspyramiderne senere på året," siger John Nørgaard Nielsen.

Jubilæum næste år

Nogle af de gamle kantbånd, der var blevet rustne, er også blevet skiftet ud med nye, og der kan derfor være lidt farveforskel.

Barokhaven, der blev indviet i 1996, kan næste år fejre 25 års-jubilæum, og det falder altså sammen med, at ormebekæmpelsen og restaureringen, der har kostet omkring fire millioner kroner, er færdig.

De fire kongelige monogrammer tilhører i øvrigt Frederik d. 4., Margrethe d. 2., Christian d. 6. og Frederik d. 5.

arrow Barokhaven graves op: Skadelige orme skal udsultes
26. marts 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:32
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?