28. november 2020
SlosArkaderne skal holde lukket, men Ikea må godt invitere tusindvis af kunder indenfor. Det forstår Mette Kragh Faurholdt, der er citykoordinator i Hillerød ByForum, ikke. Arkivfoto
SlosArkaderne skal holde lukket, men Ikea må godt invitere tusindvis af kunder indenfor. Det forstår Mette Kragh Faurholdt, der er citykoordinator i Hillerød ByForum, ikke. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Citykoordinator undrer sig: - Hvorfor må Ikea holde åbent, når SlotsArkaderne ikke må?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Citykoordinator undrer sig: - Hvorfor må Ikea holde åbent, når SlotsArkaderne ikke må?
Hillerød Posten - 06. maj 2020 kl. 05:00

Det kan være svært at forstå, hvorfor butikker som Ikea må holde åbent, når shoppingcentrene ikke må.

arrow Læs også: Efter corona-krisen: Hillerøds butikker holder skindet på næsen... indtil videre

Det mener Mette Kragh Faurholdt, der er citykoordinator i Hillerød ByForum.

"Det er en konkurrenceforvridning, der har alvorlige økonomiske følger for shoppingcentre rundt om i landet - blandt andet SlotsArkaderne i Hillerød," siger hun til Hillerød Posten.

Myndighederne lukkede i midten af marts samtlige af landets shoppingcentre på grund af risikoen for smittespredning af Covid-19. Mette Kragh Faurholdt vil ikke gøre sig til dommer over, om det er rigtigt eller forkert at holde visse dele af samfundet lukket ned, men hun forstår ikke, at eksempelvis Ikea må invitere tusindvis af kunder indenfor, mens blandt andre SlotsArkaderne stadig skal holde lukket.

"Jeg vil ikke forholde mig til det sundhedsmæssige aspekt i at holde visse dele af Danmark lukket - det er ikke min kompetence - men reglerne må være ens for alle," siger hun.

Og det er ikke kun SlotsArkaderne, der lider under corona-nedlukningen. Det går også ud over byens øvrige detailhandel, mener citykoordinatoren.

"For Hillerød har det også en alvorlig konsekvens, at SlotsArkaderne skal holde lukket. SlotsArkaderne er sammen med Frederiksborg Slot byens største trækplastre, og når borgerne i Nordsjælland nu i stedet kan tage til Ikea og få deres shoppingoplevelse, er det med til at flytte omsætning ud af Hillerød kommune. Det er derfor også en konkurrenceforvridende situation for Hillerød som by," mener Mette Kragh Faurholdt.

Giver ingen mening

Hos EjendomDanmark, der er en erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark, kan direktør Jannick Nytoft godt følge Mette Kragh Faurholdt.

"Jeg kan godt forstå hendes undren. På den ene side har du byggemarkeder og andre store butikker, der godt må holde åbent, og på den anden side har du storcentrene, der ikke må holde åbent endnu. Det giver ikke umiddelbart nogen mening," siger han til Hillerød Posten.

Og Jannick Nytoft mener, at shoppingcentrene er klar til at åbne op igen på forsvarlig vis.

"Vi kan se, at en genåbning af shoppingcentrene sagtens kan lade sig gøre på forsvarlig vis, når sundhedsmyndighederne giver lov, ligesom centrene har lært af erfaringer fra andre megamarkeder, der er åbne. Kunderne, sikkerheden og en forsvarlig infrastruktur er der, så nu mangler vi lige, at butikkerne får lov til at drive forretning igen," siger Jannick Nytoft.

Christina Nymand Nielsen, der er center manager i SlotsArkaderne, har ikke lyst til at svare på, om hun synes, der er urimeligt, at SlotsArkaderne stadig skal holde lukket, mens eksempelvis Ikea godt må have åbent.

"Vi følger myndighedernes retningslinjer, og når vi igen får lov til at åbne dørene for kunderne, så bliver det i trygge rammer med alle de forholdsregler, vi som et shoppingcenter skal påtage os," skriver hun i en mail til Hillerød Posten.

Hillerød Posten har kontaktet både Sundhedsstyrelsen og Ældre- og Sundhedsministeriet, men de har ikke haft lyst til at komme med en kommentar.

arrow Lukker efter 25 år: Hotelbyggeri tager livet af Sweater House
19. juni 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:49
arrow Coronakrisen: Hillerød har en tredjedel flere ledige end normalt
23. april 2020 kl. 05:15 Opdateret: kl. 13:59
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?