4. august 2020
Auras forældre var traditionen tro mødt op for at give hende huen på i torsdags. Pressefoto: Mikkel Hindhede / HF & VUC Nordsjælland
gallery icon

Se billedserie

Auras forældre var traditionen tro mødt op for at give hende huen på i torsdags. Pressefoto: Mikkel Hindhede / HF & VUC Nordsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aura fik studenterhuen på - trods sine diagnoser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aura fik studenterhuen på - trods sine diagnoser

12 unge med diagnoser eller psykisk sårbarhed fra inklusionsklasse i Hillerød har fået studenterhuen på - den første var Aura Michelle Skavn Havmand

Hillerød Posten - 09. juni 2020 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods sine diagnoser ADD, atypisk autisme og OCD fik 22-årige Aura Michelle Skavn Havmand torsdag 4. juni studenterhuen på, da hun som den første kursist nogensinde afsluttede undervisningen i HF & VUC Nordsjællands inklusions-klasse HF-IN.

arrow Læs også: Se billederne: Nye studenter hyldet fra bilsæderne

"Jeg har haft svært ved at passe ind. Jeg er meget anderledes i forhold til andre fra de klasser, jeg tidligere har gået i. Det har også været svært for lærere at forstå mine udfordringer, sikkert fordi mine diagnoser er usynlige og derfor svære for andre at se og forholde sig til," udtaler hun i en pressemeddelelse.

HF-IN er en særligt tilrettelagt HF-uddannelse i Hillerød for unge mellem 16 og 30 år. Alle de unge er diagnosticeret med angst, depression eller inden for autismespektret - eller de er psykisk sårbare af andre grunde. Uddannelsen tager tre år at gennemføre, og da den blev oprettet i 2017, er det altså første årgang nogensinde, som bliver studenter nu.

"Bedste skoleoplevelse"

Aura Michelle Skavn Havmand fandt med HF-IN en uddannelse, der kunne rumme hende, fortæller hun ifølge skolen:

"HF-IN har været min bedste skoleoplevelse. Der har været et fantastisk sammenhold. Alle tager hinanden, som de er og accepterer det. Der bliver ikke stillet spørgsmål til, hvem man er, og hvad man gør," udtaler hun.

Coronaen har givet en lidt ærgerlig afslutning på uddannelsen, men udover det kalder Aura Michelle Skavn Havmand uddannelsen for en "kæmpe succes". Hun er glad for at vise, at det kan lade sig gøre at blive student:

"Man kan trodse sin diagnose og tage en HF og læse videre. Man skal ikke lade sig begrænse".

Mødt virkeligheden

Også projektleder for HF-IN, Benedicte Guts, er glad - og stolt af sine kursister:

"De har mødt virkeligheden her på tredje år. De to første år tager vi meget hensyn til deres udfordringer, og støtten er høj, men på det sidste år har de været ude på de ordinære valgfagshold, og alt har været nyt og udfordrende. De er blevet nogle modne unge mennesker med et kæmpe potentiale for at uddanne sig videre," udtaler hun.

Svært ved det sociale

For unge med autisme eller lignende diagnoser er det ofte vanskeligt at finde sig til rette i sociale sammenhænge. Det er en udfordring, som Benedicte Guts så meget tydeligt, da uddannelsen startede op i 2017:

"Til optagelsessamtalerne sagde de alle sammen: 'Det er det sociale, jeg har sværest ved'. Mange havde dårlige oplevelser fra tidligere. Derfor har vi arbejdet næsten lige så meget med social forståelse som med det faglige indhold. Nu har de fået tætte venner og lært at give hjælp og få hjælp fra jævnaldrende. At blive student er en kæmpe succes i sig selv, men det sociale er næsten endnu større," udtaler Benedicte Guts.

Også for Aura Michelle Skavn Havmand har sociale sammenhænge været vanskelige, fortæller hun:

"En af mine største udfordringer i skolen har været gruppearbejde. Men her har vi arbejdet meget med at samarbejde med andre. Nu er det ikke længere en udfordring for mig".

Blomster og bobler

Torsdag blev Aura Michelle Skavn Havmand fejret med blomster og champagne af sin familie. Nu skal hun have en pause fra skolebænken, fortæller hun:

"Nu skal jeg have et arbejde, måske i et supermarked, og så skal jeg finde ud af, hvad jeg skal læse. Måske Games på IT-Universitetet eller psykologi. Eller måske noget helt andet. Det vil vise sig," siger hun med et stort smil under den nye studenterhue.

Der var 17 elever i inklusionsklassen fra begyndelsen, og blot én af dem er faldet fra, mens fire har forlænget uddannelsen med et endnu år og kan derfor først kalde sig studenter til næste sommer.

Mdt

arrow Nicklas fik huen på - for anden gang
25. juni 2020 kl. 14:20 Opdateret: kl. 09:32
arrow Årets første lokale HF-student: - Det er så vildt
22. juni 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 11:18
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?