28. oktober 2020
Om Eva Holmegaard Larsen bliver stiftets næste biskop bliver afgjort ved bispevalget den 13. oktober. Foto: Trine Lønbro Nielsen
Om Eva Holmegaard Larsen bliver stiftets næste biskop bliver afgjort ved bispevalget den 13. oktober. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg vil være en biskop, der er til at få fat i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg vil være en biskop, der er til at få fat i

Mød Eva Holmegaard Larsen, præst i Nødebo og Gadevang kirker, der stiller op til bispevalget i Helsingør Stift

Hillerød Posten - 27. september 2020 kl. 08:00
Af Trine Lønbro Nielsen

Hun lister sig om bag alteret. Der ved hun, at hun kan finde en lighter. Den første, hun får fat i, virker ikke, men den næste gør, og med dens flamme får hun hurtigt liv i de to store stearinlys på alteret.

arrow Læs også: Orgelsafari i fem hillerødkirker

"Her er lidt køligt, ikke? Vi har ikke varme på, men det her kan måske hjælpe lidt," siger hun, inden hun tager plads på den allerforreste kirkebænk.

Vi er mødtes i Nødebo Kirke. Sammen med kirken i Gadevang har den udgjort Eva Holmegaard Larsens arbejdsplads de seneste 22 år.

Som den lange årrække afspejler, er jobbet som sognepræst et, hun har holdt vældig meget af - særligt de venskaber, bekendtskaber og naboskaber, det har bragt med sig. Det er dem, det bliver allermest vemodigt at tage afsked med, men sådan må det alligevel være, hvis hun bliver valgt til biskop af Helsingør Stift.

"Det vil betyde, at jeg skal flytte fra præsteboligen i Nødebo, hvor jeg har været meget glad for at bo, men det her er også en chance, jeg må tage," indrømmer hun.

Et job med muligheder

Stiftet strækker sig fra Skibby og til Helsingør. Ned langs Øresund, inden det smyger sig uden om København og videre ned omkring Vestegnen. Helsingør Stift er Danmarks største, og derfor har biskoppen her om nogen en mulighed for at sætte sit præg på Folkekirken. Det er det, der tiltaler Eva Holmegaard Larsen. Hun ser det som en spændende mulighed for at arbejde på det, hun kalder folkekirkens indre- og ydre linjer.

De indre linjer, der handler om arbejdet i kirken. Det er det daglige arbejde blandt kirkens ansatte og frivillige, også og måske ikke mindst alt det usynlige. Her vil hun arbejde for endnu bedre vilkår og trivsel. Hun ved, at det er ildsjæle, som gør et kæmpe stykke arbejde, og de skal til enhver tid have det godt - kunne komme til deres biskop og sige, hvis noget ikke fungerer.

"Jeg vil gerne være en biskop, der er til at få fat på. Der sker ofte det, at ledere går ind i en lederboble - lukker sig om deres eget og mister blikket for alle andre. I Helsingør Stift er forskellighederne store, og det er nogle vidt forskellige udfordringer der i sognene - det vil jeg huske, og så vil jeg være klar til at tage imod kritik. Ingen er hævet over kritik, heller ikke en biskop," siger hun.

Kristne værdier

For at forklare, hvordan hun vil arbejde med de ydre linjer - dem, der omfatter kirkens synlige arbejde og dens tilgængelighed - trækker hun et eksempel frem fra coronaens tidsalder. Fra den dag hvor det gik op for hende, hvor meget kristendommens værdier kan spores i det danske land, hvis bare man kigger godt efter.

"Jeg blev virkelig oprigtig stolt af mit land, da jeg så, hvordan vi tacklede den her omfattende krise, som coronaen satte os i," indleder hun med en hentydning til Danmarks strategi mod pandemien. Her blev det tydeligt, at liv blev prioriteret over økonomien - hvilket for hende er et eksempel på, hvorfor kirken fortsat skal være tydelig i offentligheden.

"Danmark kunne have gjort, som mange andre lande - Sverige, eksempelvis. Vi kunne have valgt at holde samfundet åbent med et argument om, at det ville sikre økonomien. Men så ville flere dø og de svageste ofret, og derfor gjorde vi det gjorde ikke - vi lukkede ned, fordi vi handlede ud fra tanken om, at der skulle kæmpes for hvert et liv. Det er jo virkelig et kristent standpunkt," siger hun, inden hun når til pointen med eksemplet.

"Som præst, og som biskop for den sags skyld, er en af vores kerneopgaver at huske danskerne på, at vi lever i et kristent land med kristne værdier. Derfor skal vi tale kirkens sag i den offentlige debat, så vi også i fremtiden træffer vigtige samfundsbeslutninger på et medmenneskeligt grundlag".

Nødebo og Gadevang kirker har været Eva Holmegaard Larsens arbejdsplads i de sidste 22 år. Foto: Trine Lønbro Nielsen

I morfars fodspor

For Eva Holmegaard Larsen er der ingen tvivl om, at kristendommen og troen gør verden til et bedre sted. Selv har hun fundet en tryghed og ro i kirken, der er forbundet med, at for Gud er man altid mere, end man ser ud til at være og mere end sine præstationer og succeser. Her er der ingen, der spørger, hvem man er, eller hvilken uddannelse eller hvilket job man har. I stedet er der plads til at fordybe sig i fællesskabet, synge med på de smukke salmer og høre de eviggyldige tekster, der sætter ord på, hvad der er på spil for alle mennesker. Håb, skam, skyld og kærlighed. Evangeliet peger fremad og får os til at samle os og finde nye veje i livet.

Hun har stort set hele sit liv vidst, at hun en dag skulle være præst. Hendes morfar var det, og hun fulgte ham som en skygge, når han var rundt i sognet på husbesøg.

Han var et så inderligt godt menneske - roligt og hjerteligt - og så var det ham, der lærte hende at tro.

"Jeg har altid forbundet det at tro med min morfar, og derfor forbandt jeg naturligt tro med noget godt," siger hun.

En krisetid

Selvom kirken ifølge bispekandidaten er en vigtig og velfungerende institution, der formår at sprede kristendommens budskaber og gøre mennesker klogere på, hvad det vil sige at være til, så er der stadig plads til forbedringer. Især når det handler om kirkens selvforståelse.

For Eva Holmegaard Larsen var det tæt på en katastrofe, da kirken lukkede ned sammen med resten af samfundet tilbage i marts. Her blev mange af landets borgere isoleret fra samfundet, og ensomheden fik frit løb. I stedet for at holde fast på, at kirken er en del af kriseberedskabet og finde en løsning, hvor fællesskabet i kirken kunne leve videre, ved at holde åben under forsvarlige forhold med god håndhygiejne og masser afstand, var kirken for hurtig til at give sig selv mærkaten: 'Kulturinstitution'.

"Kirken gjorde en masse og var opfindsomt tilstede på mange andre måder. Men huset til trøst og bøn og til mødet med Gud lod vi lukke i. Som kirke har vi et helt særligt ansvar i krisesituationer, og det skulle vi have markeret mere tydeligt," siger hun. Skulle hun blive biskop, vil hun arbejde på at styrke kirken i netop sådanne situationer - gøre den endnu bedre til at løfte institutionens samfundsansvar.

"Jeg vil gerne arbejde for en modig kirke, der tør sige fra. Det er vigtigt for vores omdømme".

27 år i marken

Spørger man den erfarne præst, hvorfor hun skal vælges som den næste biskop af Helsingør Stift, bliver man mødt af betænksomhed. Hun er ikke god til at rose sig selv - men alligevel lykkedes det at få hende til at bryde tavsheden. Som sognepræst i mere end 27 år ved hun, hvor skoen trykker, og det er en klar fordel, hvis man skal være en god leder - at man kender til branchens udfordringer og begrænsninger - om det er på de indre- eller ydre linjer. Derudover vil hun beskrive sin arbejdsglæde som en klar styrke. Hun er ikke bange for at tage fat, og hun knokler, fordi hun kan lide det, og ikke mindst fordi hun sover bedst, når skrivebordet er ryddet.

"Det, jeg egentlig allermindst kan lide ved at stille op til valget, er det her spørgsmål," siger hun med et smil, mens det næsten er en kamp for hende at få de næste ord ud over læberne.

"Nogen vil måske sige, at jeg er flittig," siger hun.

Udover at være sognepræst i Nødebo og Gadevang har Eva Holmegaard Larsen de seneste 2,5 år været teologisk konsulent i Helsingør Stift. Om hun bliver stiftets næste biskop bliver afgjort ved bispevalget den 13. oktober.

arrow Flere blomsterenge skyder op i Hillerød
16. oktober 2020 kl. 18:00 Opdateret: kl. 13:50
arrow Kom til fredagsmorgensang i kirken
15. oktober 2020 kl. 15:13 Opdateret: kl. 11:42
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?