{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
19. april 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Truede med at slå dørmænd ihjel til gymnasiefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Truede med at slå dørmænd ihjel til gymnasiefest
Helsingør - 12. april 2018 kl. 08:19
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

18-årig dømt for flere trusler, knivlov, lov om euforiserende stoffer og gadeuorden, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Stjal elektronik og tøj fra bil

- Jeg ved, hvor I bor eller jeg finder ud af det, og så kommer jeg med LTF og slår jer ihjel.

Sådan lød det, da en 18-årig mand fra Helsingør en sen aften i november sidste år truede nogle dørmænd til en fest på Espergærde Gymnasium.

Det var den 10. november, der blev holdt gymnasiefest i Espergærde, og den 18-årige, som ikke selv går på gymnasiet, dukkede op og truede med at begå vold mod flere af vagterne.

Han sagde blandt andet også til vagterne:

- Jeg slår ham ihjel. Og senere: Hvis I ikke slipper mig bliver det værst for jer selv.

Stærkt beruset

Den 18-åriges sag blev behandlet ved en domsmandsret i Retten i Helsingør, og her forklarede han, at han var stærkt beruset den pågældende aften og derfor intet kunne huske om episoden. Derfor nægtede han sig skyldig.

Men retten tillagde de forurettedes forklaring så stor betydning, at han blev dømt for forholdene.

Til gengæld erkendte den tiltalte at han havde en ulovlig foldekniv på sit nytårsnat uden for Club Retro i Bjergegade og have været i besiddelse af 0,54 gram hash samt et ulovligt kanonslag.

Samme nytårsnat optrådte den 18-årige skrigende, råbende og fornærmende og gjorde udfald mod diskoteks-gæsterne der stod i kø for at komme ind.

Han var truende overfor dørmændene og undlod at forlade stedet, selvom politiet bad ham om det.

Til betjentene råbte han:

»Koran, I kender mig ikke« og »I bestemmer fucking ikke, hvornår jeg skal gå hjem«. Det skete ved 2.30-tiden nytårsnat.

Også i disse forhold nægtede den 18-årige sig skyldig på grund af stærk beruselse som gør, at han ikke kan huske noget om episoden.

Tidligere dømt

Den 18-årige er tidligere dømt for vold efter straffelovens paragraf 245 og for trusler efter straffelovens paragraf 119 - det vil sige for vold eller trusler om vold mod folk, der handler i offentlig tjeneste.

I januar måned i år fik han en betinget fængselsstraf på et halvt år med to års prøvetid, og med de nyeste forhold valgte dommeren at idømme den 18-årige otte måneders betinget fængsel. Han skal desuden udføre 60 timers samfundstjeneste.

Baggrunden for straffen er blandt andet, at den 18-årige har et godt samarbejde med Kriminalforsorgen og følger dens anvisninger.

arrow Cigaret startede ildebrand i villa
12. april 2018 kl. 16:49 Opdateret: kl. 16:49
arrow Kæmpe udrykning til brand i stråtækt hus
12. april 2018 kl. 12:23 Opdateret: kl. 14:28
arrow Tyv gik efter benzinpengene
12. april 2018 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:31
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk