16. juli 2019
Sådan ser den indbydende og lækre morgenbakke ud på Trelleborg Sailing Solutions på Fabriksvej.Foto: Dorte Møller Rasmussen
Sådan ser den indbydende og lækre morgenbakke ud på Trelleborg Sailing Solutions på Fabriksvej.Foto: Dorte Møller Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trelleborgs kantine er en af landets bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trelleborgs kantine er en af landets bedste
Helsingør - 20. juni 2019 kl. 10:18
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De knap 400 medarbejdere på virksomheden Trelleborg Sailing Solutions på Fabriksvej er godt vant, når de holder spisepauser. Virksomhedens kantine er nemlig en af landets bedste - faktisk en af landets tre bedste, og i denne tid afgør en jury, om det er kantinen i Helsingør, der skal kåres til vinder af Kantineprisen 2019.

arrow Læs også: Lokalplan på plads: Stor fabrik kan nu bygges ved motorvejen
Bæredygtigt og lokalt

I spidsen for kantinen står Malte Sejer Sørensen, og han har det helt klare mål at drive kantinen så bæredygtigt som det lader sig gøre - både økologisk og økonomisk, at handle lokalt, så vidt det er muligt, og forsøge at leve op til FN's 17 verdensmål.

Da netværket Vi samler Helsingør i går holdt morgenmøde var det Trelleborg Sailing Solutions, der lagde rustikke lokaler til. Og her blev deltageren præsenteret for det skønneste hjemmebagte brød, rabarberlemonade, marmelade af egen produktion samt kaffe fra Strandvejsristeriet, honning fra Overgaard-Gutfelt og æg og grønt fra Stengården.

Den 24. september udløses spændingen, når Årets Kantine kåres på Hindsgavl.

Grundlagt i 1965
Virksomheden Trelleborg Sailing Solutions danske afdeling blev grundlagt i 1965 som en del af det daværende W. S. Shamban Europa A/S.

Den er specialiseret i udvikling og produktion af tætningssystemer til højteknologiske virksomheder inden for bl.a. bil-, fly- og vindmølleindustrien. Trelleborg beskæftiger i Helsingør 393 medarbejdere fordelt på 65 procent mænd og 35 procent kvinder - 106 funktionærer og 287 i produktionen. 15-20 nationaliteter er repræsenteret i medarbejderskaren, som arbejder i tre-holdsskift.

Gør klar til flytning

Det går rigtig godt i Trelleborg Sealing Solutions, så derfor har virksomheden for nylig køb t 90.000 kvadratmeter grund i Mørdrup på arealet mellem Lokalbanen, Lille Nord og Helsingør Motorvejen. Her skal der opføres et nyt 17.000 kvadratmeter stort fabriksanlæg i en spændende og banebrydende arkitektur, der spiller op til naturen på stedet. I dag har virksomheden til huse i 16 bygninger på Fabriksvej, om et par år skal det nye fabriksanlæg stå færdigt, og derfor er de nuværende lokaler sat til salg.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede