22. juli 2019
Foto: Gustav Fløe Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Gustav Fløe Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To joller kæntret under festligt arrangement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To joller kæntret under festligt arrangement
Opdateret 15. juni 2019 kl. 17:10
Helsingør - 15. juni 2019 kl. 16:52
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad der skulle have været en fredelig og hyggelig sejltur fra Snekkersten Havn til Sletten Havn og tilbage igen for 17 små smakkejoller udviklede sig til et mareridt, da et uvejr ramte bådende ud for Espergærde Havn lørdag eftermiddag.

arrow Læs også: Billeder og video: Jubilæum startede som en fest, men endte i mareridt

To både med i alt otte personer ombord kæntrede, og der blev tilkaldt politi, ambulancer og en redningshelikopter for at redde dem op af det kølige vand.

- Vi kan bekræfte, at der er to mindre skibsfaretøjer, der er kæntret ud for Espergærde Havn klokken 15.15. Med hjælp fra en livredder og Kystberedskabet fik vi reddet de otte personer op af vandet. De er lettere afkølede, men er i god behold, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

De to både var en del af en fælles sejlads, der skulle markere 50 års jubilæet for stiftelsen af Foreningen til Sprydstagens Forevigelse. Jollerne sejlede ud fra Snekkersten Havn klokken 10.30 med kurs mod Sletten Havn, hvor de skulle spise deres frokost, inden de igen vendte snuden mod Snekkersten med forventet hjemkomst klokken 16.00.

- Vi var på vej hjem, da et frygteligt uvejr greb os. To både kæntrede, og vores følgebåd gik på grund, da vi forsøgt at redde dem op. Det var en meget ubehagelig oplevelse, fortæller Mette Brask, der er en af arrangørerne bag arrangementet.

Den store redningsaktion tiltræk sig en masse opmærksomhed blandt andet på grund af larmen fra redningshelikopteren, der ifølge Ekstra Bladet forstyrrede en vielse i Egebækvangs Kirke. Her blev den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel gift, og flere af gæsterne skulle angiveligt være gået ud af kirken for at følge aktionen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede